- Project Runeberg -  Til dem, som forkynner eller lærer i det norske mål /
9

(1887) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson With: Knud Knudsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Til dem, som forkynner eller lærer i det norske mål

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

, 9

fulle åndsmagt. Akkurat som kom han in i min
lyse stue og tok ut vinduerne og satte andre in>
nogen små nogen i blyrammer og med grøngult glas.
Da påkommer mig efterhånden en bestemt følelse
af kulde.

Har I set på landet, når én kommer til gårds,
som de ikke kænner, eller som ikke kommer belejlig?
De står ute på tunet, en eller fiere af husfolket,
vender halve siden til og ser over skulderen, undres,
hvem det kan være, eller hvad han vil. Hvor
mangen gang har ikke da åpnet sig for mig et
langt historisk fjærnsyn tilbake i utrygge tider,
riks-ufredens, blodhævnens, misunnelsens b3’gderne.
mellem, helt ner til omdragende slagskæmper,
ugær-ningsmæn og truende fantefølger. Eller de religiøs©
overgangstider med hemmelig fastholden af gammel
tro, og derfor luring- og forfølgelse og straf. Æn
lovtrætternes utrygge dage med glubske inkassatorer
i følge, slagsmål og hævn; den fallt sammen med
brsennevinets værste voldstid. Få kunde læse, færre
skrive, og frygt for svarteboken omkring dem, som
kunde det. Også signekærringer og annet trollskab
var de ræd; at ha noget utestående med en var
at være utryg for buskapen og alt, de åtte.

Og derifra og til vor tid? Jeg mener til det
liv, vi lever idag, lyst og trygt i stort samfun, vi,
som lar længsler af videnskabens opdagelser og
løfter, og mot og fart i os af frihedskampene
omkring os, dem vi selv tar del i; skønhedsglæde af
verdenskunsten, varme af det kærlighedsarbejde,
som går på om dagene, og som ingenting skræmmer
ner eller gør træt; — kan nogen tænke sig, at
sproget fra hin tid og hine tilstande kan bli
sprog-for os ? Aldrig kommer det til at kunne gå vore
ærend.

Uten det rækker det ikke fræm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:11:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norskemal/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free