Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Bondemålstrævet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Har nogen nogensteds hørt tale om, at et
folks fællesmål, selv om dets ældre former tildels
holdt sig blant almuen, gik bak over igen til at bli
tyngre, hårdere, vanskeligere? Det største
sproggeni, den norske tunge ejer, missjonæren Skrefsrud,
har svaret; sprogene går fræm i letvinthed, korthed
og bestemthed; de ældste og mest brukte er alt
biet enstavelsesord ; andre holder tildels på at komme
efter-; deres uttale er langt på vej.
Og selv vi, som ikke forstår mange sprog og
ikke tør tale med om deres fræmtid, kan dog alle
fornemme strømretningen.
2.
Hvad er det, som trænges hos os?
At bondens barn i skolen gennem „sit
eget-mål" lærer at komme grejt og let op i fællesmålet,
samtidig med at dette blir hjemligere.
Har nogen norsk undervisningsminister, noget
storting lagt an på det ?
Vejen er liketil. Alene en infødt eller en,
som har sprogsans og længe har levd i bygden
(helst en kvinne), kan undervise barnet således på
bygdens mål, at ævnerne og hjærtelaget monner ved
det, og vejen til fællesmålet faller jævn. Foruten
en hertil skikket lærer for den første undervisning
kræves altså nogen små hæfter i bygdens mål, dertil
bøker i fædrelandets fælles mål, så hjemlig skrevne,
at hvært ord, hvær ordstilling skønnes. Er noget
af dette forsøkt ved staten ?
Hværken undervisningsministeren eller
stortinget er det om at gøre. Den konservative del
af tinget vil som vanlig ingenting, og den liberale
del vil nytte lejligheden til at få inført et nyt fælles
mål, „generalnævneren" for alle bygdemål.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>