Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fra striden i bladene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2;\
literatur, likevél ikke lægger an på eget fællesmål,
fordi de nu er dele af et større folk; og det vilde
være „at splitte".
Her er en sammenstilling, hvori ikke et eneste
led passer på vort tilfælle! Ikke repræsenterer
vore bondedialekter selvstændige folkefærd, ikke
har de som sådanne havt en selvstændig literatur,
— og likevel undser vore bondemålstrævere sig
just ikke for „at splitte" !
Nej, svares der, det anføres også for at syne
motsætningen, den nemlig, at hos os er det ,.hele
bondelandet", som samles på det ny fællesmål;
her hos os kan ikke være tale om „splittelse".
For det første er dette ikke sant, — rent ut
ikke sant; en stor del af „bondelandet" (og byerne)
samles bedre på det, vi har. Men dernæst: —- vi
har et landsgyldigt fællesmål, som er født af vort
gamle, og som vistnok har tapt både former og
ord, der æmm finnes hos bondemålene, men ligner
heri både svensk og dansk; det er fræmgangsloven;
— dette fællesmål retter på sig hvær dag, og det
forstås af Ivvcert bolclcert barn i landet; det har
en stor folkekær literatur, og ænda skal det
fortrænges? Og det haller de „at samlS"?! — Slike
sammenstillinger får også opgives.
Dagbladet 18. juni.
Så kommer bondemålstræverne med det engelslce
sprogs historie, som er den, at erobrerne la et
helt fræmmed sprog over det infødte folks og
kvalte det. Ligner dette vort tilfælle? Nej, men
nu kommer det, som skal ligne: i tidens fylde
samlede det undertrj’kte sprog sig i „en
general-nævner", og denne blev grunlaget for det
nuværende engelske sprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
