Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fra striden i bladene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Men de hadde ikke den tiden slike sprogstudier
og leksikalske sprogskatte, som skulde til for at
gøre „en generalnævner"; de har der som
annetsteds tat en enkelt dialekt og gjort den til
hovedsprog; således har jeg også set det fræmstillet.
Så det engelske sprogs historie støtter ikke
bondemålstrævets. Den støtter hellere Knudsen,
som tar det landsgyldige fællesmål og gør det til
skriftsprog i stedet for det danske; vi har, — og
dette til ord som ordfælling. Så arbejder literaturen
det videre ut. Men kan sprogforholdene i England
hin tid iklce godt sammenlignes med vore nu, så
kan æunu mindre deres vilkår i det ellevte—
femtende århundre sammenlignes med vor bokavl,
vore blad og skoler. Hos os lærer alle samme
mål!
Intet eneste sidestykke til det, som nu foregår
i Norge, er altså ænnu funnet- Og så længe det’
ikke er det, har vi ret til at sige, at
bondernål-stræverne er inne på en uhistorisk vej.
Dagbladet 24. juli.
Hvordan er det*? Ja, nu har jeg da talt
med en man, som kæmner til de czekiske
sprogforhold. Slovakerne bor mellem fræmmede folk og
har selvfølgelig i meget gjort en ånnen vej æn
ezekerne, og derfor rejser de sprogkamj). Bor
vore bønder i et annet land æn vi?
Vilde slovakerne, hvis de bodde blant ezekerne,
og det landsgyldige fællesmål, som det nu alment
tales, var like forståeligt for dem, som vort er for
En bondemålstræver kom med den påstand, at slovakisk]
i forhold til czekisk var som vore bondemål i forhold til
vort nuværende fællesmål.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
