Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At glad han vilde dem til Graven fölge,
Og pine bytviis nogle Taarer frem,
Og under faadan Stads den Glæde dölge
Han föled ved at blive frie fra dem.
Saa tænkte jeg — Men aldrig fkaü jeg glemms
Hvor üygt det var at tænke faa om ham — —
Hor nu! i Dag jeg rnödte ham der hiemme;
Du veed han altid leer: Det er en Skam
(Hans gamle OrdtÖg) Naar du Trang ey lider
Og ey er fyg, og Den fom du har kier,
Saa godt fom du fig giennem Verden flider
At khge, Nü det troer jufl ey enhver,
— Men Ole tænker faa og er fornöyet;
Og dog i Dag fig felv ey lig han var
Hvert Aafynstræk var inörkt og vaadt var öyct
Og bil!igen — hans redelige Faer
Vil dö’e — men tænk jeg i lians Sörg ham driüed,
(Gud naade mig jeg faerlös længe er)
Men heede Taarer paa hans Kinder triiied
Og hulkende han fagde: "Den er nær
"Den Aflkeeds- Stund fnart brifte maa hans Öyetc
Jeg kold beregnede hans Vinding, jeg;
Jeg fßgde; "nu faa ilipper du den Mö’ye
s’Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
