Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - II. Andet tidsrum, indtil 60- à 70-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
— 11. — F. C. Faye.
leilighetstaler, livlæge, polemiker con amore og stod — altid
med talrike jern i ilden — i livlig rapport med mange. Paa
stiftelsen hadde han især barselfeberen, der i 1850 bragte
dødeligheten like op i 18.6 pet. av samtlige fødende, at kjæmpe
med, skrev herom bl. a. i M. f. L. 1859 og i Nord. med.
Ark. 1872. Selv viste han sig, efter hvad det fra bedste kilde
erfares, personlig allerede tidlig som tilhænger av antiseptiken,
hvilken han ogsaa, saavidt forholdene tillot det, søkte at realisere
og var som den bereiste læge naturligvis ikke übekjendt med en
mand som Semmelweis, «tjenestegjørende secundærlæge, senere
professor ved universitetet i Pest», hvem han i sin beretning
M. f. L. 1868 til og med flere ganger nævner, likesom han
sammesteds tilslut antyder ønskeligheten av en «ny og tids
mæssig fødselsanstalt»; han forbedret imidlertid i virkeligheten
tilstanden; men tingen var, at antiseptikens aand endnu ikke
var trængt ind i den almindelige bevissthet, hvorfor bestræbel
serne først under dennes egentlige æra, i næste tidsrum, fuldt
ut skulde belønnes.
Han var organisator av rang, stiftet Barnehospitalet i 1855,
gav støtet til oprettelse av Bergens jordmorskole 1859 og hadde
væsentlig bidrat til Videnskabsselskapets dannelse, idet han i
1856 derom anonymt indgik til kollegiet med en motivert
forestilling, der til større eftertryk ledsagedes av en rundelig
dotation. Som forfatter calamo enrrente hadde han en vid
horizont, og hans skrifter, hvis fortegnelse omfatter 6 sider,
spænder adskillig utover hans egentlige faggruppe. Den citerte av
handling om den «mellem det mentale og animalsk-organiske Livs
Ytringer stedfindende Forbindelse», M. f. L. 1840 (med motto
efter Riolan: «Nee pudebit, sicubi erro, discere», o: Jeg skammer
mig ikke over at lære, om jeg tar feil,) hadde som bakgrund
havt en liten episode ved hans doktordisputats. Under det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
