Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - II. Andet tidsrum, indtil 60- à 70-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 11. - H. W. Major.
100
Psykiatri.
Med reorganisation av de ældre dollhuse emanertes 17de
august 1848 sindssykeloven, der, som vi har hørt, længe hadde
været forberedt, men hvis endelige tilblivelse i væsentlig grad
skyldtes en yngre begavet psykiater
Herman Wedel Major, 1814 — 54, der av den grund
ogsaa er kaldt «lovens fader». Han var egentlig av irsk av
stamning (smlg. Wergeland’s stemningsfulde digt for 1839:
«Hvor yndigt maa ej Mand være! dets Skov saa mørk, dets Hof
saa gren.’»), kastet sig efter fuldendt eksamen (1842) over
psykiatri, hadde i et par aar utenlandsstipendium paa 300 spd.,
avgav i 1846 indberetning om «Sindssygeforholdene i Norge»
og var fra 1847 læge og bestyrer ved Oslo sindssykeindretning,
fra hvis virksomhet fra 1847 —52 han leverte en oversigt i
M. f. L. 1854. I 1848 erholdt han 500 spd. aarlig til
undersøkelser av asyler, deres indretning etc. og fremsatte sit
av planer ledsagede forslag (Ugeskr. f. M. og Pharm. IV),
hadde tilsyn med anlæggets opførelse paa Gaustad og var,
ifølge sin tidligere karriere, i opinionens øine utpekt som
vordende direktør. Dette blev der imidlertid intet av, og han
gik en høist tragisk skjæbne imøte. Der hadde vis-å-vis
den endnu eksisterende medicinalkomité utviklet sig en kon
flikt, paa hvis enkeltheter det her ikke er stedet at gaa ind, men
hvorav kvintessensen vistnok var, at Major fik øinene op for, at
hans psykiatriske program, trods lovens stedfundne formelle ikraft
træden, dog i virkeligheten var strandet, se P. Winge : Historisk
Fremstilling af den norske administrative Sindssygerets Utvik
ling 191 1, s. 52. Kort og godt, han androg om at fritas for
sine samtlige hverv, hvilket ogsaa indvilgedes, hvorpaa han,
efter at ha opgit tanken om opførelse av et privatasyl i nær
heten av Kristiania, over Liverpool emigrerte til Nordamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
