Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - II. Andet tidsrum, indtil 60- à 70-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 11. — Th. Buchholz.
110
Naar han i sammenhæng hermed omtaler ogsaa en del
andre lidelser, deriblandt den av «Sarcoptes hominis» frem
kaldte, maa man naturligvis ikke holde ham naiv nok til at
tyde en paa andet hold saa sterkt ridikyliseret «Diathesis
scabiosa» efter bogstaven, idet denne selvsagt — cum grano
salis — kun er at opfatte i sin sammenhæng.
5 aar senere utgir han i Kjøbenhavn paa A. Schou’s forlag
2 bind, hvert paa 400 å 500 sider, om «Folks og Slægters
Tilbagegang», altsaa det samme emne adskillig utførligere be
handlet. (Paaskrift: «Mine ærede Embedsbrødre, Norges
Distriktslæger, være dette Alderdomsarbeide kollegialt tilegnet,
fra Forfatteren».) Et essay i Norsk ill. Tid. 1882 om «Arve
lighed og Æsthetik» hadde hat Ibsen’ s «Gjengangere» som nær
meste foranledning.
Forfatterens eget syn paa de reiste spørsmaal fremgaar
vistnok med tilstrækkelig tydelighet allerede av titlerne paa
hans verker, hvis indhold plasshensynet ikke tillater at under
kaste en nærmere analyse. At arvelige og konstitutionelle
momenter derunder sterkt spiller ind, tør jo uten videre være klart.
Imidlertid maa man ikke forestille sig ham som en mørk
pessimist, som en for moderne strømninger uimottagelig og for
blindet laudator temporis acti, der i samtiden kun ser «forfaldets
-og nedgangens» periode rulle sig imøte. Tvertom hadde han
-snarere en lys tro paa, at slegten gjennem reaktion paa forskjel
lig maate — bedrede almindelige livsvilkaar, stigende kultur
trin — atter kunde hæve sig, og saa ikke mindst i spedalsk
hetens tilbakegang et av beviserne for dette fremtidssyn. Sin
holdning overfor tvangslove og stiftelser mot lepra utvikler han
i T. f. pr. M. 1885, og for bakteriologiens, i hans øine en
sidige, overvægt hadde han litet tilovers.
Han hørte til de landslæger, der i karjolen eller baaten —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
