Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - III. Tredje tidsrum, indtil 80- à 90-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 111. — E. F. Lochmann. 153
stykker av sine Forelæsninger over Sundhetslære, holdt bl. a. i
Medicinsk Selskab 1887 foredrag over Skolehygiene, hvis be
tydning han fremholdt. — Til statistikkens evne at løse difficile
spørsmaal hadde han derimot liten tillid. Denne gjorde sig,
mente han, altfor bred; forresten paa grundlag av ret banale
argumenter i retning av, at observationerne «maatte veies,
ikke tælles», var han ingen beundrer av «talmajestæten, der kvalte
enhver individualisering», og fandt «de store tals love», den
beregnede procent og det fundne promille, formedelst de mange
faktorers komplicerte indvirkning, ofte misvisende. Tuberkel
bacillen likte han i virkeligheten ikke synderlig, uagtet den i
særlig grad skulde synes at være ham, tuberkuloseinfektionens
tidlige haandhæver, velkommen. For sit kontagionistiske
standpunkts konsekvenser vek han overhodet med aarene mer
og mer tilbake, fandt anmeldelsespligten etc. barbarisk, samt
(ikke mindst paa grund av den avlede «smittefrygt»), delvis
skytende over maalet, idet han, med andre ord, møtte op med
akkurat de samme indvendinger, som tidligere var reist mot
ham selv. — Darwinismen, som i hans tid blev livlig diskutert,
var specielt som «nedstamningen fra aberne» samt i dens
populariserte evolutionsteori, med utsigt til menneskesleg
tens forbedring i en generation eller to, hans tanke
gang diametralt mot, og det var fornemmelig efter den
bl. a. ogsaa herom handlende immatrikuleringstale 2 september
1874, at han delvis anbragtes i klerikalismens sluttede falanks.
Det er sagt, at Lochmann mere var filosof end naturforsker.
oe ugrundet er en saadan karakteristik heller ikke. Det blev
saaledes et permanent hul i hans viden, at han, selv med
øinenes bruk, neppe hadde git sig av med mikroskopi og
denslags. Om han hadde læst Darwin i original kan muligens
være tvilsomt. Som gammel var det heller ikke frit for, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
