Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - III. Tredje tidsrum, indtil 80- à 90-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 111. — E. F. Lochmann. J. L. Bidenkap. 155
inkarnert reaktionære «motstand mot» alle reformer og frem
skridt næsten av enhver art, maa sagtens ikke glemmes den
overfor ungdomsidealerne saa ofte stedfindende forvandlingens
lov, for hvilken han, likesaa litt som saa mange andre paa deres
gamle dage, har kunnet unddra sig. Sin senere skjæbne
som blind (av glaukom) bar han med resignation; hjernen
arbeidet, som det syntes, derav uanfegtet; hans fabelagtige
receptivitet som fordums præceterist (med kun 4 aars eksamens
læsning) kom herunder vel med, hvorfor han, ved andres høit
læsning, kunde holde sig å jour, og det var ham heller ikke
saa meget mot, fremdeles at ha en liten finger med i be
givenheternes gang. Han blev en kjendt Kristianiafigur, som
de ældre godt husker, nåar han liten og sammenkrøpen, med
sit eiendommelig formede hode — ikke ulik Kanfs, efter
billeder at dømme — paa skakke, ved middagstider vandret
hjemover til Hægdehaugen, støttet til og (ret en peripatetiker
av den gamle skole!) i dyp samtale med en opmerksom ledsager
— eller ogsaa han selv lyttende til, hvad den anden idag
kunde meddele.
Av de efter hans død ved dr. A. Chr. Bang i 1891 ut
givne populære opsatser, anmeldelser etc. vil man erholde
indblik i forfatterens anskuelser og tænkesæt over en række
medicinske og andre emner, der var oppe i tiden, samt de
ofte zarte strenge paa følelseslivets omraade, som han kunde
anslaa.
J. L. Bidenkap, 1828 —92, var ikke fakultetsmedlem, men
en europæisk kjendt dermatolog, hovedstadens ledende hygieniker
efter Steffens, desuten en social forgrundsfigur, bl. a. som præses i
det av ham fra 187 1 —75 i Eilert Sundt’s spor ledede Arbeider
samfund samt ved medicinernes coup de main løftet op paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
