Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - III. Tredje tidsrum, indtil 80- à 90-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 111. — Ed. Schønberg.
174
Selsk. (Forh. 1879), utsendte forskjellige beretninger, t. eks iM.
f. L. 1887, forfattet Jordmorboken av 1897 og 2 aar derefter
sin Lærebok i operativ fødselshjælp. Fra medikamentelt stand
punkt var han de «store dosers terapeut» og kom paa dette
punkt i uoverensstemmelse med sin kollega som examinator
ved jordmorskolen, Lochmann, s. 0., overfor hvem han ellers stod
paa den bedste fot. For Sekale som hæmostaticum hævdet
han, for at faa alle stoffer med, dets bruk i substans og i mu
ligst frisk tilberedning. Den gynækologiske poliklinik var op
rettet i 1884 og gynækologisk avdeling i 1896.
Ogsaa som pædiatriker, i hvilken egenskap han grundla
Barnepoliklinikken i 1879, har han producert en del, saaledes
om «tetani» og «rakit», Mf. L. 1886 (1 træsnit), om «spas
mus nutans» ibid. 1899, om «rubeola» med kjertelsvulst som
eiendommelig symptom, Med. Selsk. Forh. 1880, og sluttelig
har han i flere aargange av Almanakken skrevet om «smaa
børns ernæring».
Endelig var han som historiker mer end amatør, og hans
kliniske undervisnings styrke, isærdeleshet ved kollokvierne,
laa — foruten i det originale, kritiske syn paa mange ting og
i hans altid logiske ræsonnement over ellers dagligdagse emner —
ikke mindst i hans kauserimæssig indstrødde historik, der i høi
grad tjente til hos tilhørerne at fæste stoffet i erindringen.
Av Medicinens historie, 1903, vil læseren, særlig i avsnittet
om oldtiden, motta indtrykket av en veileder, der har formaadd
at trænge ind i sit emne. Andre kapitler av boken staar vel
ikke fuldt paa samme høide; men det bør erindres, at den ut
kom i forfatterens 72 de aar, da hans helse var brutt, likesom
jo emnet heller ikke direkte tilhørte hans fag. «Han vilde
imidlertid», ytret han en dag, «nødig brænde inde med manu
skriptet, som han hadde liggende». Kapitlet «medicin» i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
