Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - III. Tredje tidsrum, indtil 80- à 90-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111 L. Dahl 185
Sundhetspleie med Hensyn til norske Forhold» (1879), der
utkom som tillægshefte til «Folkevennen», hvorav han en tid
var medutgiver, gjælder som mønstergyldig i sit slags. Be
kjendt vil likeledes være hans for grafiske kurver ved Utstil
lingen i Paris 1878 vundne sølvmedalje (Académie nationale’s
guldmedalje), hvorimot det turde være mindre kjendt, skjønt
nævnt hos Kiær (Dahl selv talte aldrig derom), at han
tillike — og med held — hadde været frugtbar ogsaa.
paa den fysiologiske kemis og specielt paa urin-analysens om
raade. Hermed forholdt det sig saaledes, at han, efter sin
studiereise i Utlandet bl. a. ogsaa hadde tat kurs hos Heller
i Wien og efter hjemkomsten overgav til «Magazinet» (1854)
sine notater desangaaende, hvilke aaret efter utkom paa engelsk
ved dr. Moore i Dublin, betitlet «Heller’s pathological Che
mistry» by Ludv. Dahl, cand. med. Oversættelsen er meget
god, — the old fashioned Dramglas [staar med kursiv] til
Heller’s eggehviteprøve — og den smukt illustrerte ledetraad
paa 100 sider, hvorav Universitets-biblioteket besidder det til
forf. «with the translator’s best respect» oversendte eksemplar,,
blev derover en tidlang benyttet. Det er neppe nogen tvil
om, at den overordentlige imøtekommenhet, som leilighetsvis
besøkende norske læger er blit vist i Irlands hovedstad, delvis
har været begrundet i den lille bok, som det har været sat
pris paa. — I den celebre Storesunde-sak besvarte han i sit
indlæg, M. f. L. 1876, «om hvorvidt Nils St. havde lidt af
Epilepsi?», dette bekræftende.
Hans personlighet vilde være ufuldkommen skildret, om
ikke ogsaa dennes kunstnerside var blit berørt. Han var en
klassicitetens ven, og hans længsel mot den evige stad kjøl
nedes end ikke, efterat han paa en av sine vanlige en
somme spadserture utenfor Roms mure hadde været utsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
