Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - III. Tredje tidsrum, indtil 80- à 90-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 111. — M. B. Muller.
200
Det er ikke nedskriveren bekjendt, om han — bortset
fra indberetninger o. 1. — har beriket litteraturen med en eneste,
end ikke kasuistisk, medde
lelse; heller ikke var han nogen
fremragende taler, men paa
sin litt tørre maate uttrykte
han meget vel, hvad han hadde
paa hjerte, og det undertiden
heller ikke paa nogen lem
fældig maate. Der stod hand
ling bak hans ord, og strak f.
eks. pengemidlerne fra andet
hold for et almengavnlig fore
tagende ikke til, var han, saa
langt evnen rak, selv rede.
M. B. Miiller.
Han var, hvad man kalder en «stø kar» og hørte til dem,
hvis korte, fyndige, fra alle sidehensyn blottede ord har vegt
i de forsamlinger, hvori han deltok; han var medlem av
Lægekommissionen, og da Lægeforeningen, som han fra dens
stiftelse hadde sluttet sig til, skulde ha en præsident for
sæsonen 1900 –oi (Stavangermøtet), var det naturlig, at valget
faldt paa ham.
Ved hans baare stod en by i sorg. Paa en viss maate
hadde han faat en smuk lægedød, paa høiden av sit virke
nemlig, idet han efter tidligere lette symptomer paa svigtende
hjertevirksomhet, under reise til syke pludselig sank om paa
landeveien, 13 km. fra Røraas nær Jensvold station, 22de februar
1908, da han just var ifærd med at hjælpe skyssgutten at faa
slæden op i veien efter at ha veget tilside for en møtende.
Hans bauta besluttedes her reist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
