Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - IV. Fjerde tidsrum, til og med nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— IV. — Almindelige bemerkninger. A. Magelssen. 231
uanet bredde, paa samme tid som det konstitutionelle moment
er trængt i bakgrunden. «Hvad betyder», spørger Cornet, en
av R. Koch’s fremste elever, «den før paaberopte Ztoposition
for Lungesvindsot vel andet end en iLrposition for Bacillens
Indtrængen i det menneskelige Legemer» Den til atmosfæriske,
telluriske og andre forhold knyttede «Genius epidemicus»
er, under bakteriologiens auspicier, blit en bl. a. for visse
farvestoffe mottagelig, patogen mikroorganisme, der under
tildels analogt-, for dens trivsel gunstige, sammenstøtende
betingelser — sygdomsvækkernes «konjunkturer», om man
vil — skyter vækst og utvikler sig. For at undgaa smitte,
hvilket begreps grænser bakteriologien har tjent til at simpli
hcere, men ogsaa til i betragtelig grad at nivellere, maa (gjen
nemførelsens vanskeligheter sat ut av betragtning) ogsaa
tilsyneladende uangrepne «bacillebærere», de tidligere saakaldte
«friske mdlemled», konsekvent avsondres fra sine omgivelser.
Hos os har A. Magelssen, f. 1848 (se bl. a «Wetter u. Krank
heit», H I. 1894), mer i retning av de tidligere anskuelser,
hævdet veirligets generelle indflydelse, og det synes i virkelig
heten at være liten grund til at se ned paa den nedarvede
lære om «Constitutio epidemica», der, ret beset, skiller sig
mindre fra bakterielæren, end det ved første øiekast kan ha
utseende av. Det bør formentlig heller ikke ganske glemmes, at
læger i vort land, ikke mindst distriktslæger, paa grundlag av
iagttagelser fra det praktiske liv, paa vigtige punkter allerede
tidligere (se 2 og 3 tidsrum) var kommet nogenlunde til de
samme resultater, som mikrobelæren senere har bekræftet. De
Hippokratiske skrifters avsnit om «Luften», «Våndet» og
«Stederne» (se bl. a. Aforismerne, hvor de meteorologiske
momenter for første gang paapekes) som sygdomsfrembringende
agenser er, ikke mindst gjennem bakterierne, kommet i en høist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
