Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Mødet paa Børsen 14de September 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Direktio
nens Refe
rat fortsat.
Kommen
tar,
— — „Med Hensyn til denne Expropriation skulde Taleren bemærke, at med den Lov, som
har givet den engelske Regjering Ret til at kjøbe Telegraflinierne, var det gaaet underlig til.
Denne Sag vilde have stor Indflydelse paa Yoteringen her. Den engelske Re
gjering havde ikke vidst, hvad den vilde. Først vilde den kun kjøbe Landlinierne,
ikke Kablerne; men pludselig fik den den Idé, ogsaa at kjøbe disse 27)- Dette gjorde
stor Forskjel, thi hvis den kjøbte Kablerne, var euhver senere nedlagt Kabel en Fiende
a f den.28) Med Hensyn hertil skulde han oplæse et Brev af 19de Juni 1868 fra den engelske
Generalkonsul hersteds, hvori det hedder: „Det brændende Spørgsmaal mellem Regjeringen og
Telegrafkompagnierne er udsat og vil først blive afgjort af det nye Parliament29)“. Han skulde
fremdeles, for at man skulde forstaa alt, hvad der var passeret med Hensyn til denne Bill,
oplæse efter „Times“ for 22de Juli en Del af Debatten i Parliamentet; det var af DisraelPs Tale
og lød saa; „Huset vilde erindre, at da han forrige Gang henvendta sig til Huset om denne Gjen
stand, opgav han, at de nødvendige Udgifter vilde blive dækkede med 4,000,000 Lstr. — — — —
Mr. Scudamoro, hvis Dygtighed ikke alene med Hensyn til denne Sag, men ogsaa i andre Sager
havde været af stor Nytte for Regjeringen (hør, hør), havde imidlertid ofret Sagen megen Opmærk
somhed, og antog, at 6,000,000 Lstr.vvilcle blive det yderste Beløb — — Huset skulde rau
ligvis synes, at dette var en betydelig Forøgelse af det oprindelige Overslag, men denne Overskriden
var let at gjøre Rede for. Regjeringen foreslog nu at kjøbe en meget betydeligere og meget værdi
fuldere Eiendom, end den forrige Gang gjorde. — — — — Det forrige Overslag var baseret ucle
lukkende paa de indenlandske Linier, men det nuværende Overslag omfattede Linierne til Kon
tinentet, af hvilke en aarlig Indkomst af 45,000 Lstr. nu flød30)“. Regjeringen bavde altsaa
nu bestemt sig til ogsaa at kjøbe Kablerne. Før Disraeli be[stemte sig til dette,
havde neppe Nogen i Parliamentet jog endnu mindre i Norge nogen Tanke om, at
saa vilde ske.“ — —
27) «Det var gaaet underligt til med Telegraflo ven“, idet „den engelske
Regjering ikke havde vidst, hvad den vilde 1 ; „først vilde den kun kjøbe
Landlinierne, ikke Kabl er ne; men pludseligt fik dendenldé, ogsaa at
kjøbe disse.“
Det er en lidet sraigrende Maade, hvorpaa Hr. Heftye her omtaler den engelske
Regjering. Han synes at ville antyde, at den regjerer Storbritannien og Irland efter
«pludselige“ Indskydelser og „underlige“ Luner og „Idéer.“ De stakkels Engelskmænd
maa efter Hr. Heityes Fremstilling være meget at beklage; de have en Regjering,
som „ikke ved, hvad den vil“, om hvis Hensigter «neppe Nogen i Parliamentet-4 paa
Forhaand „har nogen Tanke.“
Men spørger man efter det Fundament, hvorpaa Hr. Heftye har bygget denne
sin strenge Dom, saa fristes man let til den Antagelse, at det «Underlige“, som
Hr. Heftye og Direktionens Befuldmægtigede i London have fundet, maa ligge i deres
eget fuldstændige Ubekjendtskab til den Sag, hvorora her er Tale. Thi af Telegraf
billens Historie og af de i Bilaget indtagne Uddrag af Forhandlingerne i Parliamentet
og i den specielle Komité vil det sees, at det har gaaet ganske naturligt til baade
med Billen idetheletaget og med dens enkelte Bestemmelser.
28) Den eneste Grund for den engelske Regjering til at ville overtage Telegraf
væsenet var Hensynet til Publikums Bedste og den Betragtning, at Postvæseuet vilde
være istand til ved Udvidelse af Systemet og Indførelse af en lav Taxt i langt
høiere Grad end de private Kompagnier at befordre og fuldstændiggjøre den tele
53
MØDET PAA BØRSEN 14 SEPT. 1868.
X.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
