Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Mødet paa Børsen 14de September 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af det danske Selskabs anslaaede Indtægt 199,300 francs vil der altsaa paa
vor t/3 falde 66,400 francs,
derimod skulle vi af vor Kabels Indtægt, under Forudsætning af en
Ålands-Kabels Realisation, 210,800 francs, afgive 2/3 til Danskerne med 140,500
Altsaa en aarlig Opoffrelse fra vor Side af 74,100 francs.
Antage vi at Ålandskablen ikke kommer istand, uagtet den bestandigt har været
fremholdt som en naturlig Følge af Egersund-Kablens Realisation, vil vor Indtægt
kun blive 147,800 francs, hvoraf Danskernes 2/3Dele udgjør 98,500 francs aarligt —
altsaa endnu et aarligt Tab for os af 32,100 francs.
Det henstilles nu til Dr. Broch og Direktionen, bvorvidt dette er „overordentligt
store Opoffrelser“:
1) At vi i Tilfælde af saadanne Afbrydelser, for hvilke den danske Kabel er for
trinsvis udsat, komme til at afstaa til det danske Selskab for hvert 10,000 De
pecher 30,000 francs.
2) At vi i Tilfælde af en Krig, naar den danske Kabel kommer ud af Virksomhed
medens vor vil faa saamange Depecher, som den kan befordre, skulle forære
det danske Selskab for hver Maaned 57,500 francs.
3) At vi under aldeles normale Forholde ville, under Forudsætning af Ålands
kablen, lide et aarligt Tab af 74,100 trancs,
uden Ålandskablen, af 32,100 —
Med Hensyn til den Forøgelse, der paa begge Kabler vil tinde Sted i Autallet
af Telegrammer, vil det indsees, at dette vil voxe i et langt stærkere Forhold paa
vor Kabel end paa den danske. Nedsættelsen i Taxten og den forøgede Hurtighed
ved Befordrir.gen vil nemlig blive langt større for vor Korrespondance end for Dan
skerne. Vore Interesser og Forbindelser i Storbritannien og Irland ere ogsaa over
ordentligt meget betydeligere og talrigere end Danskernes. Af disse Aarsager kan
med temmelig Visbed forudsættes, at Anfallet af vore Telegrammer ville stige
mange Gange mere end de Danskes. Men for hvert 5,000, hvormed vore Telegram-
mer forøges mere end Danskernes ville vi tabe til disse 15,000 francs.
Ved disse Beregninger er endnu intet Hensyn taget til den store Fordel vi
vilde have opnaaet i England ved vor Forbindelse med Electric, der vilde have
bragt en over vei ende Del af de fra England for begge Kabler beregnende De
pecher over paa vor Linie. Man erindre kun, at United ingen Stationer har i Ir
land og i 1866 havde blot 720,179 Telegrammer, medens Electric havde 3,150,149,
— altsaa omtr, 4£ Gange saamange som United!
Af Depecher fra England vil forresten Submarine Telegraph Co. i London
komme til at tage en Del paa sine Kabler, men da dette vil medføre en Formind
skelse af Depecherne saavel for den danske som ogsaa, om end i mindre Grad, for
den norske Kabel, vil det Lidet forandre i Sammenligningen.
Danskerne ville forøvrigt mod disse samraenlignende Beregninger formodentligt
indvende, at der ikke er givet dem nogen Del af de for Ålands-Kablen antagne
engelske Transit-Telegrammer, hvoraf de ogsaa maaske komme til at faa en mindre
Del. Men paa den anden Side er der for Libaukablen opført 5,600 Telegrammer
flere, end det af Hr. General-Telegraf-Direktør v. Chauvin anslaaede Antal 14,400;
87
MØDET PAA BØRSEN 14 SEPT. 1868.
X.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
