Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bilag - XIII. Forhandlinger i Mødet paa Børsen den 6te August, efter Morgenbladet No. 217 for 8de August 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde havt med Koncessionshaveren for den pro
jekterede Jylland — Hull Telegrafkabel, engelsk
Parliamentsmedlem Hr. Wyld. Denne Herre
havde meddelt Professoren, at den jyllandske
Kabel var at betragte som en liden Del af den
over Island, Grønland og Labrador projekterede
transatlantiske Kabel, der var den egentlige Ho
vedlinie. For at faa denne lagt over de danske
Kolonier, maatte man til den danske Regjering
forpligte sig til at lægge Forbindelseslinien med
Fastlandet over Jylland, skjønt den fordelagtig
ste Lime vistnok var den over Norge. Denne
deres Hovedlinie, nemlig den transatlantiske Ka
bel, troede Hr. Wyld med Held skulde kunne
konkurrere med den netop nedlagte Kabel; thi
Telegraferingen paa Linien over Grønland vilde
gaa langt lettere, fordi den havde saa store Land
ledninger og saa korte Søledninger, idet den
længste Søledning kun var 743 eng. Mile lang.
Beskaffenheden af den nuværende Kabel var saa
ledes, at der maatte telegraferes Ord for Ord,
men dette vilde være imødvendigt ved Grønlands
kabelen, der vilde kunne befordre Telegrammer
maaske 6 Gange saa fort, og denne hurtige Be
fordring vilde strax gjøre det muligt at kunne
nedsætte Prisen, der nu er 1 Lstr. eller 20 Sh.,
til 2 Sh. 6 d for hvert Ord. Tillige haabedes at
faa en særegen Linie til London og de større
Stæder i England. Nordsøkabelen troedes at
komme til at blive lagt fra Hull til Ringkjøbing,
dernæst en særegen fra Jylland til Norge og vi
dere til Stockholm og Kjøbenhavu for vedkom
mende Stats Regning; i Forbindelse hermed vilde
vel den russiske Ledning over Ålandsøerne kom
me. Den saaledes projekterede Linie vilde da
for Norge blive den mest direkte, langt billigere
og langt hurtigere, dette Sidste fordi der vilde
blive anvendt nogle nys opfundne Apparater, der
ad mekanisk Yei vilde befordre Telegrammer
uden Åfbrydelse eller Optagelse fra Station til
Station, hvorved den forøgede Hurtighed (paa
Grund af Landledningerne) end yderligere vilde
forøges til to Gange. Fremdeles havde Hr. Wyld
meddelt, at Telegrafbolagene i England nu til
dels vare i en betænkelig Forfatning paa Grund
af de mange Falitter, hvoraf de vare berørte;
der var nemlig i England 3 store Bolag, hvoraf
de to yngste vare noget nær paa Knæerne
og maaske vilde komme til at absorberes
af det tredie og ældste, „the Electric and
International Telegraph Company“, og dette
Telegrafbolag, der saaledes senere vilde blive det
eneste i England, antoges at ville benytte Lei
ligheden til at skrue Priserne betydeligt op, maa
ske til 3 å 4 Sh. i selve England. Det maatte
derfor, hvad Norge angik, være langt fordelag
tigere at slutte sig til hans (Wyld’s) Liuie, og
forsaavidt der næredes Frygt for en Afbry
delse under en Krig eller under en Okkupa
tion af Jylland, vilde hans Bolag forpligte sig
til at lægge en Kabel udenom den jydske Kyst,
saa Telegraferingen blev aldeles uafhængig.
Hr. Broch havde til endel af dette allerede un
der Samtalen gjort Indvendinger, gaaende ud
paa, at han ikke troede, at Bolaget for
Egersund-Peterhead Kablen vilde vige til
bage; det nærede endvidere ingen Frygt for
Muligheden af en formidabel Forhøielse af det
engelske Bolags Tarif, efterat dette havde ab
sorberet de to yngre Selskaber; thi det engelske
Publikum vilde neppe taale en saadan voldsom
Prisforhøielse og dersom ikke andre nyopstaaende
Bolag strax vilde kaste sig ind i Forretningerne,
saa vilde dog Bolaget seiv være klog nok til at
indse, at en saa voldsom høi Tarif ikke vilde
baade det synderligt; Faren for Sligt, mente Broch,
var ikke stor. Broch indveudte endvidere mod
den i Udsigt stillede Forpligtelse i Tilfælde af
Krig, at Tiden, hvori en saadan foreslaaet inte
rimistisk Kabel udenfor den jydske Kyst kunde
nedlægges, sandsynligvis vilde blive længere end
Tiden, hvori de moderne Krige tilendebriuges;
der vilde altsaa Intet viudes, seiv om en saadan
tvivlsom og vag Forpligtelse muligens blev op
fyldt. Forøvrigt mente Broch, var Konkuran
cen ikke farlig, men kanske hellere gavn
lig, da den vilde fremkalde billigere Tax
ter og dermed muligens større Forretnin
ger for Bolagene samt større Udbytte for
Åktiehaverne. Hr. Wylds Meddelelse havde
136 [Bil. XIII.
BILAG.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
