- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
22

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog - IV. Jakob Coppenole ... V ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Coppenole hilste stolt Kardinalen, der bukkede
for den almægtige Borger, der endog var frygtet
af Ludvig den Ellevte. William Rym fulgte dem begge
med et spottende og overlegent Smil. Da de begge
naaede deres Pladser, var Kardinalen ganske bragt
ud af sin Fatning. Mester Coppenole derimod stolt
og rolig. Han tænkte rimeligvis paa, at Maria af
Burgund, Moder til den Margrethe, hvis Ægteskab
med den franske Kronprins han i Dag var med til
at faa bragt i Stand, havde været mindre bange for
en Kardinal, der havde ophidset Gents Borgere imod
Karl den Dristiges Datters Yndlinge; og det var hel-
ler ikke en Kardinal, der med et eneste Ord havde for-
hærdet Folkets Hjerter mod hendes Taarer og Bøn-
ner, da Prinsessen af Flandern anraabte Folket om
Naade for dem ved Foden af Retterstedet; medens
Strømpevæveren kun havde behøvet at røre en Finger
for derved at faa Eders Hoveder til at falde for Øksen,
i mægtige Herrer, Guy d’Hymbercourt og Vilhelm
Hugonet!
Men Enden var endnu ikke kommen for den
ulykkelige Kardinal, der endnu ikke havde tømt
Malurtbægeret til Bunden. Læseren har vel ikke
glemt den uforskammede Tigger, der straks i Be-
gyndelsen af Forestillingen havde svunget sig op
paa en af Pillerne, der bar Forhøjningen. De høje
Gæsters Ankomst havde aldeles ikke bevæget ham
til at forlade sin Plads; og medens Prælater og Ge-
sandter blev pakket sammen som virkelig flamske
Sild i Forhøjningens Loger, havde han i al Magelig-
hed slaaet det ene Ben over en af Tværbjælkerne
og sad der nok saa ugenert. I Begyndelsen var der
ingen, der lagde Mærke til denne Uforskammethed,
da alles Opmærksomhed var henvendt paa Gesand-
terne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free