- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
30

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog - IV. Jakob Coppenole ... V ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

alt dette i Forening. — Jubelen var almindelig, alle
styrtede henimod Kapellet. — Man lod den lykkelige
Narrepave træde frem; — men nu steg Forbavselsen
til det højeste. — Grimacen var hans eget natur-
lige Ansigtsudtryk. — eller rettere sagt — hele hans
Væsen var en Grimace. — Man tænker sig et stort
Hoved, hvorpaa de røde Haar stod i Vejret som Bør-
ster; imellem begge Skuldre en uhyre Pukkel og paa
Brystet en til Pukkelen svarende Forhøjning; Laar
og Ben saa forunderlig krumme, at de ikke berører
hinanden uden ved Knæerne, saa at de lignede to
Krumknive, der var bundet sammen ved Skafterne;
brede Fødder, uhyre Hænder, og uagtet alt det van-
skabte i de enkelte Dele, et vist Anstrøg af Kraft, Be-
hændighed og Mod; en mærkværdig Undtagelse fra
den almindelige Begel, der fordrer, at baade Kraf-
ten og Skønheden skal være Besultatet af Harmoni.
— Saaledes saa den Narrepave ud, som man nu havde
kaaret.
Da denne Cyclop viste sig paa Dørtærskelen, ube-
vægelig, firskaaren, næsten lige saa bred som lang, i
en Frakke, hvoraf Halvdelen var rød og Halvdelen
violet, og som var besaaet med smaa Sølvklokker, saa
kendte Pøbelen ham straks og begyndte at raabe.
„Det er Kvasimodo, Klokkeren! — Det er Kvasi-
modo, den Pukkelryggede fra Notre-Damekirken.
Kvasimodo, den Enøjede, — Kvasimodo, den Krum-
benede! Hurra! Hurra!“
Som man ser, havde den stakkels Djævel Øge-
navne nok at vælge imellem.
„Lad de frugtsommelige Koner tage sig i \gt!
raabte Studenterne.
„Og dem, der har Lyst til at blive det!“ tilføjede
Johan de Moulin.
Fruentimmerne skjulte virkelig deres Ansigter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free