- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
39

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - II. Grevepladsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Al Illusion var forsvunden.
Hun gav sig igen til at danse; hun tog to Kaar-
der, satte Spidsen imod sin Pande og lod dem snurre
om i en Retning, medens hun selv hvirvlede sig om i
den modsatte. Det var virkelig en Taterpige.
Men skønt Illusionen var borte hos Gringoire, var
dog det hele Maleri ikke ganske blottet for Fortryllelse.
— Glædesilden lyste med et rødt, stærkt Skin, der
sitrede paa Mængdens Ansigter og paa den unge Pi-
ges brune Pande. Den kastede et blegt Skær hen paa
Baggrunden af Pladsen, hvor Tilskuernes Skygger be-
vægede sig.
Blandt de Tusinder af Ansigter, som. dette Skin far-
vede med Skarlagensfarve, var der et, der mere end
noget andet syntes hensunket i at betragte Danser-
inden.
Det var en rolig, alvorlig og mørk Mand. Dette
Menneske, hvis Klædedragt blev skjult af Mængden,
der omgav ham, syntes ikke at være mere end tredive
Aar gammel; hans høje og brede Pande begyndte
dog allerede at blive rynket, og han var omtrent skal-
det, man kunde næppe opdage et enkelt Haar hist
og her paa hans Tindinger, men i hans indfaldne
Øjne straalede en overordentlig Ungdom, et bræn-
dende Liv, en dyb Lidenskabelighed. Hans Øjne var
uafbrudt heftede paa Taterpigen, og medens hun dan-
sede og hvirvlede sig rundt til stor Glæde for de
øvrige Tilskuere, syntes han mere og mere at hen-
synke i mørke Grublerier.
Den unge Pige standsede til sidst ganske forpustet,
og Mængden tiljublede hende Bifald.
„Dsiali!“ sagde hun.
Nu saa Gringoire en lille, smuk hvid Ged komme
frem, let og munter, med forgyldte Horn og Fødder
og smykket med et forgyldt Halsbaand.
„Dsiahl“ vedblev hun. „Nu er Turen til Dig.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free