Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - VII. Miraklernes Gaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvinderne syntes ikke at bryde sig stort om Til-
budet. Den ulykkelige hørte dem alle svare: „Aa, nej,
hæng ham kun; det vil more os alle!“
Imidlertid var der tre, der traadte frem af Flok-
ken for nøjere at betragte ham.
Den første var en haandfast Pige med et grovt
Ansigt. Hun betragtede med megen Opmærksomhed
Filosofens bedrøvelige Kjole, som var ganske forslidt
og havde flere Huller end et Sold.
„Gamle Pjalter!“ — mumlede hun, idet Hun vendte
sig til Gringoire. — „Lad mig se din Kappe!“ — „Jeg
har tabt den!“ — svarede Digteren. — „Din Hat!“ –––
„Den har man taget fra mig!“ — „Dine Sko!“ —
„Der er ingen Saaler i dem!“ — „Din Pung!" — „Ak!“
— stammede Gringoire — „jeg ejer ikke en eneste
Skilling."
„Saa lad Dig hænge; jeg vil ikke have noget
at gøre med Dig!" — svarede Pigen og vendte ham
Ryggen.
Den anden, der var saa gammel, sort, rynket og
hæslig, at hendes Grimhed endog var paafaldende i
Miraklernes Gaard, tog nu Gringoire i Øjesyn.
Han skælvede næsten for, at hun skulde faa i
Sinde at tage ham; men hun mumlede: „Han er alt-
for mager!" — og gik sin Vej.
Den tredie var en ung Pige, der just ikke hørte til
de grimmeste.
„Frels mig!" — hviskede den stakkels Djævel til
hende. Hun betragtede ham et Øjeblik med en Mine,
der røbede Medlidenhed, slog derpaa Øjnene ned,
pillede ved sit Forklæde og blev staaende ubestemt.
Det var det sidste Glimt af Haab. „Nej!" — sagde
endelig den unge Pige — „Guillaume Longjou vilde
prygle mig!"
„Kammerat! Du har Uheld!" sagde Klopin.
Derpaa steg han op paa sin Tønde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
