Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - VIII. En Bryllupsnat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Men hvorfor har De da taget mig til Mand?"
„Skulde jeg da lade Dig blive hængt?“
„Altsaa!“ sagde vor Digter en Smule skuffet i sine
Forventninger — „altsaa har De ved at tage mig til
Mand kun tænkt paa at frelse mig fra Galgen."
„Hvad skulde jeg ellers have tænkt paa?"
Gringoire bed sig i Læberne.
„Men af hvad Grund har man da slaaet den Krukke
itu?" spurgte han.
Esmeralda svarede ikke. Hendes Dolk og Gedens
Horn vedblev at staa beredt til Forsvar.
„Jomfru Esmeralda!" svarede Gringoire, „lad os
slutte en Akkord. Jeg hører ikke til Politiet og vil
ikke skaffe Dem Ubehageligheder i Anledning af, at
De saaledes bærer en Dolk til Trods for Politiets An-
ordninger.
Sligt er ikke min Sag, men hør nu mit Forslag.
Jeg sværger ved alle Engle i Himlen, at jeg ikke
skal nærme mig til Dem uden Deres Samtykke og
Tilladelse; men — giv mig saa til Gengæld noget
at spise!"
I Grunden var Gringoire slet ikke vellystig, og saa
sulten, som han i dette Øjeblik var, foretrak han
næsten et godt Aftensmaaltid for alt andet i denne
Verden.
Taterpigen svarede ikke. Hun gjorde sin lille
spodske Grimace, drejede Hovedet til Siden og brast
i Latter. Dolken forsvandt, ligesom den var kom-
men, uden at Gringoire opdagede, hvor Bien skjulte
sin Braad.
Et Øjeblik efter stod der Rugbrød, et Stykke Kød,
nogle Æbler og en Krukke med 01 paa Bordet.
Gringoire kastede sig herover med en sand Ulve-
hunger.
Naar man hørte hans Jerngaffel rasle imod Tal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
