Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - VIII. En Bryllupsnat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Hvad vil Du, Dsiali?“ sagde Esmeralda forvirret,
som om hun vaagnede op af en Drøm.
„Den er sulten,“ svarede Gringoire, der var glad
ved at have faaet en Lejlighed til at begynde en Sam-
tale.
Esmeralda samlede nogle Brødkrummer sammen,
som Geden derpaa spiste af Haanden paa hende.
Nu lod Gringoire hende ikke mere hensynke i
Drømmerier, men tillod sig et kildent Spørgsmaal.
„De vil altsaa ikke have mig til Mand?“
,,Nej,“ svarede hun.
„Heller ikke til Elsker?“ vedblev Gringoire.
Hun gjorde sin lille Grimace og svarede atter:
„Nej!“
„Men til Ven da?“
Hun saa stift paa ham og svarede efter et Øjebliks
Betænkning: „Maaske!“
Dette — „Maaske“ — gjorde Gringoire dristigere.
„Ved De, hvad Venskab er?“ spurgte han.
„Ja!“ svarede Esmeralda. „Det er at være Bro-
der og Søster — to Sjæle, der berører hinanden uden
at sammenblandes — to Fingre paa en og samme
Haand.“
„Men véd De, hvad K æ r l i g h e d er?“ vedblev
Gringoire.
„O, Kærlighed!“ sagde hun, og hendes Stemme
skælvede og hendes Øjne straalede. „Det er at være
To og dog ikke at være mere end En: En Mand og
en Kvinde, der sammensmeltes til en Engel. Det er
Paradis!“
Pigen straalede, da hun sagde disse Ord, af en
Skønhed, der gjorde et stærkt Indtryk paa Gringoire
og syntes ham fuldkommen passende til hendes
Udtryksmaades næsten orientalske Exaltation.
Hendes rene Purpurlæber smilede halvt, hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
