- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
95

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog - III. Kvasimodos Verden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Malmvæggen fik Bjælken, hvorpaa den hang, til rat
skælve.
Ivvasimodo skælvede tillige med Klokken.
„Ha!“ skreg han med en Vanvittigs Latter.
Imidlertid blev Bevægelsen hurtigere og hurtigere;
i samme Grad aabnede Kvasimodos Øje sig mere flam-
mende. Endelig kom Klokken ret i Gang, hele Taar-
net sitrede, Bjælker, Blyrender, Stene, alt drønede paa
en Gang lige fra Grundstenen til Spidsen af Spiret. Nu
kogte det i Kvasimodo; han gik, han kom, han skæl-
vede ligesom Taarnet, fra Hovedissen til Fodsaalen.
Klokken, der nu svævede frem og tilbage i en rasende
Fart viste de to Vægge i Taarnet sit Malmgab, hvor-
fra den udsendte den Tordenstemme, der hørtes fire
Mile bort.
Kvasimodo tog Plads foran dens aabne Struber;
han satte sig paa Hug, hævede sig, naar Klokken gik
i Vejret, sank ned igen, naar den atter dalede, be-
tragtede skiftevis Pladsen, der vrimlede af Menne-
sker to hundrede Fod neden under ham, og den
uhyre Kobbertunge, der hvert andet Sekund kom
for at brøle ham ind i Øret. Det var det eneste
Ord, han hørte, den eneste Tone, der for ham forstyr-
rede den almindelige Tavshed. Han badede sig i
dens Lyd som en Fugl i Solen. Pludselig blev han
greben af Klokkens Baseri; hans Blik blev vildt, han
ventede paa hvert Slag, som Edderkoppen lurer paa
Fluen, og kastede sig begærligt over det, naar det
lød. Nu greb han, hængende over Afgrunden, gynget
af Klokkens frygtelige Bevægelse, Kobberuhyret ved
Hankene, omspændte det med begge sine Knæ, sporede
det med Hælene og fordoblede med hele Vægten af sit
Legeme, med hele sin Anstrengelses Kraft den ra-
sende Fart.
Imidlertid rystede Taarnet, han viste Tænder, hans
røde Haar stod stive paa hans Hoved. Hans Bryst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free