- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
124

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - I. En Historie om en Kage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

menien eller noget lignende. Hun bar hende derfor
ud til Taterne, og disse begyndte nu at beundre
Barnet, at klappe det, at kysse det med deres sorte
Munde og at kæle for den smukke lille Haand. Men
det var især de nysselige smaa Fødder, som de gjorde
Væsen af. Glutten var endnu ikke et Aar gammel.
Hun blev meget bange for Taterne og græd, men
Moderen tyssede paa hende og var ganske henrykt
over de mange herlige Ting, som Spaakvinderne
lovede den lille. Hun vilde blive et Mønster paa
Skønhed og Dyd, en Dronning. Moderen gik til-
bage til sit Tagkammer i Gaden Follegain ganske
stolt af at bære en Dronning. Medens Barnet den
følgende Dag laa og sov, sneg hun sig ganske sagte
ud for at fortælle en Naboerske, at hendes Agnes
en Gang vilde blive opvartet ved Bordet af Kongen
af England og Hertugen af Æthiopien. Da hun gik,
glemte hun at laase Døren af. Medens hun igen
gik op ad Trappen og ikke hørte noget til Barnet,
tænkte hun: „Godt, Barnet sover endnu!“ Hun fandt
Døren paa vid Gab, ilede ind — den Stakkel — og
fandt — intet Barn! Sengen var tom. Hun styrtede
ud af Værelset, ned ad Trappen, rendte Hovedet imod
Væggen og skreg: „Mit Barn! Mit Barn! Hvem
har taget mit Barn?“
Gaden var tom! Huset laa ensomt. Ingen kunde
give hende nogen Oplysning. Hun løb igennem hele
Byen, hun gennemsøgte alle Gader, hun vankede om
hele Dagen ganske som en, der gaar i Vildelse; hun
snusede til enhver Dør, til ethvert Vindue som et vildt
Dyr, der har mistet sin Unge. Hun stønnede, Haa-
rene hang hende ned om Ørerne. Hun var fryg-
telig at se til. I hendes Øjne brændte en Ild, der
tørrede hendes Taarer. Hun standsede de Forbi-
gaaende og raabte: „Min Datter! Mit Barn! Mit
smukke lille Barn! Giv mig mit Barn igen, og jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free