Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - I. En Historie om en Kage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„O, min lille Datter!" raabte hun, „o, min smukke
lille Datter! Hvor er Du?“
Det skar os lige ind i Sjælen. Jeg græder endnu,
naar jeg kommer til at tænke derpaa. Jeg er selv
Moder. — O, min smukke Dreng, min Eustache! hvis
jeg skulde miste Dig!"
Paquette rejste sig pludselig og gav sig til at løbe
gennem Rheims skrigende: „Ud til Taternes Lejr!
Lad Politiet brænde Heksene!"
Taterne var borte. Det var en bælgmørk Nat.
Man kunde derfor ikke forfølge dem. — Dagen efter
fandt man to Mil fra Rheims i en Skov mellem Gulux
og Tilloy Levningerne af et stort Raal, nogle Baand,
der havde tilhørt Paquettes Barn, Bloddraaber og
Bukkegødning. Det var just en Lørdag Nat. Man
tvivlede derfor ikke om, at Taterne havde holdt deres
Sabbat i denne Skov, og at de havde fortæret Barnet
i Selskab med Djævlen, saaledes som det er Skik
og Brug blandt Muhamedanerne.
Da Chautefleurie fik disse forfærdelige Efterret-
ninger, græd hun ikke mere, men bevægede blot Læ-
berne, som om hun vilde tale, men ikke kunde.
„Det var rigtignok en forfærdelig Historie," sagde
Oudarde, „der nok kunde faa en Sten til at græde.
Mahiette gik tavs videre. Hun var hensunken i de
Drømmerier, der plejer at følge efter en sørgelig For-
tælling.
Imidlertid kunde Gervaise ikke lægge Baand paa
sin Nysgerrighed.
„Og har man ikke senere faaet at vide, hvad der er
blevet af Chautefleurie?" spurgte hun.
Mahiette svarede ikke.
Gervaise gentog Spørgsmaalet, idet hun rykkede
den anden i Ærmet. Mahiette syntes at vaagne op af
en Drøm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
