- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
131

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - II. En gammel Bekendt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gravminde eller til et Fængselsgitter. Det var hver-
ken en Mand eller en Kvinde; hverken en Levende
eller en Død. Man kunde under de til Jorden ned-
hængende Haar opdage det indskrumpede skarpe
Ansigt; hendes Dragt tillod næppe at se en nøgen
Fod, der hvilede paa de haarde, kolde Fliser. Den
ubetydelige Del af en mennneskelig Skikkelse, som
man skimtede under denne Sørgedragt, fik Tilsku-
erne til at gyse.
Denne Skikkelse, som syntes at være fastlænket
til Gulvet, var uden Bevægelse, uden Aandedrag, ja,
syntes endog at mangle Tænkekraft. Klædt i en tynd
Lærredssæk, midt om Vinteren, liggende nøgen paa
paa et Gulv af Stenfliser, uden Ild, i et mørkt Fængsel,
hvis skraa Lufthul ikke tillod andet at komme ind
end Nordostvinden, men derimod aldrig aabnede Ad-
gang for Solens Straaler, syntes hun ikke at lide, ja,
ikke en Gang at have Følelse. Man skulde have sagt,
at hun var bleven til Sten, ligesom hendes Fængsel
med Aarstiden var bleven til Is. Hendes Hænder var
foldede, hendes Øjne stive. Ved første Øjekast skulde
man have anset hende for et Spøgelse, ved det andet
for en Billedstøtte.
Imidlertid aabnede hun af og til sine blaa Læber
for at drage Aande og skælvede. Men Læberne var
ligesaa døde og bevægedes ligesaa mekanisk som
Blade, der sættes i Bevægelse af Vinden. Ud fra
hendes døde Øjne fo’r der dog undertiden et ube-
skriveligt Blik, dybt, sørgeligt, uforstyrreligt, fast-
naglet til e’n Krog i Hullet, som man ikke kunde se
udefra; et Blik, der syntes at samle alle denne lidende
Sjæls mørke Tanker paa en eneste hemmelighedsfuld
Genstand.
Saaledes saa den Skabning ud, der af sin Bolig
havde faaet Navnet „den Indespærrede4
4 og af sin
Dragt Navnet „Konen med Sækken4
4
.
»*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free