Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - II. En gammel Bekendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De tre Koner havde endnu ikke sagt et eneste
Ord. De vovede ikke at tale, ja ikke en Gang at
hviske. Denne dybe Tavshed, denne dybe Fortviv-
lelse, denne dybe Forglemmelse af alt undtagen en
eneste Genstand gjorde samme Virkning paa dem
som Højalteret paa en Paaskedag. De tav, følte en
vis Andagt og var nær ved at falde paa Knæ. Det
forekom dem, at de var traadt ind i en Kirke paa
en Langfredag.
Endelig forsøgte Gervaise, der var mere nysgerrig
og følgelig mindre følsom end de to andre, at faa
Eneboersken til at tale.
„Søster! Søster Gudule!“ sagde hun.
Hun gentog disse Ord tre Gange og hver Gang
med højere Røst.
Samme Tavshed, samme Ubevægelighed; intet Svar
paafulgte.
„Et forunderligt Fruentimmer!“ raabte Gervaise,
„hun vilde ikke røre sig af Stedet, om saa en Bombe
slog ned!“
„Hun er maaske døv!“ — sagde Oudarde suk-
kende.
„Maaske blind!“ tilføjede Gervaise.
„Maaske død!" udbrød Mahiette.
Det er sikkert, at om Sjælen end ikke havde for-
ladt dette følesløse, indsovede Legeme, havde den
dog i det mindste skjult sig i det inderste, hvor-
hen Paavirkningen af de ydre Organer ikke kunde
trænge.
„Man maa," sagde Oudarde, „lægge Kagen i Lugen;
men paa den anden Side, saa kan der jo komme en
Dreng og tage den! Hvorledes skal vi dog hære os
ad med at faa hende vækket?“
Eustache, hvis hele Opmærksomhed indtil dette
Øjeblik kun havde været fængslet af en lille Vogn, der
blev trukken af to store Hunde, opdagede nu plud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
