Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - II. En gammel Bekendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
strakte hun sin magre, hvide Haand imod Barnet, der
forbavset stod og betragtede hende.
„Bring dette Barn bort!“ skreg hun. „Taterne
kommer ellers og stjæler det!“
Hun styrtede derpaa til Jorden, idet hendes Pande
ramte Gulvet med samme Larm, som naar den ene
Sten støder imod den anden.
De tre Kvinder troede, at hun var død. Men straks
efter rørte hun sig igen, og de saa hende paa Knæ
og Albuer slæbe sig hen til Krogen, hvor den lille
Sko laa.
Nu vovede de ikke at se mere derind. De saa
hende derfor ikke mere, men de hørte tusinde Kys
og tusinde Sukke, blandede med sønderrivende Skrig
og hule Stød, ganske som om hun rendte Hovedet
mod Muren. Et af disse Stød var saa voldsomt,
at de gyste alle tre, og nu hørte de ikke mere
noget.
„O, min Gud! hun rører sig ikke mere!“ sagde
Gervaise. „Skulde hun være død? Gudule! Gudule!“
Mahiette, der næppe kunde tale for Graad, anstrengte ■
sig af alle Kræfter.
„Bi lidt!“ sagde hun.
Nu stak hun Hovedet ind af Lugen og raabte:
„Paquette! Paquette Chautefleurie!“
Et Barn, der puster paa Lunten af en Kanon og
faar Krudtet til at springe sig i Øjnene, kan ikke
blive mere forskrækket end ved den Virkning, som
Nævnelsen af dette Navn frembragte i Søster Gudules
Celle.
Eneboersken skælvede over hele Legemet, rejste
sig op paa sine nøgne Fødder og sprang pludselig
hen imod Lugen med saa flammende Øjne, at Ma-
hiette, Oudarde, Gervaise og Drengen fo’r tilbage langt
ud paa Pladsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
