- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
142

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - III. Kvasimodo i Gabestokken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Der var næppe en enesle Tilskuer i denne Skare,
der ikke havde eller troede at have Grund til at be-
klage sig over den ondskabsfulde Pukkelryggede fra
Notre Dame Kirken. Glæden havde derfor været
almindelig over at se ham blive bragt til Gabestokken,
og den strenge Straf, som han maatte lide, og den
ynkelige Figur, som han havde gjort, var saa langt
fra at røre Pøbelen, at denne Omstændighed tvært-
imod gjorde Hadet mere ondskabsfuldt, idet den til-
lige fremkaldte Spotten.
Da derfor „den offentlige Hævn“, som vore Ret-
færdighedspræster plejer at udtrykke sig, var bleven
tilfredsstillet, kom Turen til de Privates Hævn. Her
var det især Fruentimmerne, som udmærkede sig. Alle
bar de Nag til den ulykkelige Kvasimodo, nogle, fordi
han var ondskabsfuld, andre, fordi han var saa hæs-
lig. De sidste var de mest rasende.
„O! Du hæslige Antikrist!“ sagde en.
„01 Du Ridder af Kosteskaftet!“ raabte en anden.
„Jo! det var en net Jobsmaske!“ hvinede en tredie.
„Naar vil din store Klokke falde ned paa Dig og
drive Dig hundrede Alen ned i Jorden, forbandede
Klokker?“
„Dette er alligevel denne Djævel, der ringer til
Røn!“
„O! den Døve! Den Enøjede! Den Pukkelryggede!
Den Vanskabning!“
„En Skikkelse, der bedre er i Stand til at faa en
frugtsommelig Kone til at føde for tidligt, end alle
Læger og Apotekere i hele Landet!“
Og Johan du Moulin og Robin Poussepain sang i vil-
den Sky Omkvædet af den gamle Vise:
„For Tyven
En Strikke,
For Heksen
Et Baal.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free