Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog - I. Kaptajn Føbus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Unægtelig!“ svarede han, idet han tænkte paa
helt andre Ting.
„Men tal dog til hende!“ sagde pludselig Fru
Aloise, idet hun puffede ham i Skulderen — „sig
dog noget til hende; De er ogsaa saa forskrækkelig
frygtsom/*
Vi kan forsikre vore Læsere om, at Frygtsom-
hed hverken var Kaptajnens Fejl eller Dyd. Han
søgte imidlertid nu at gøre, hvad man opfordrede
ham til.
„Smukke Kusine1
“ sagde han, idet han nærmede
sig Fleur de Lys.
„Hvad er det for et Arbejde, som De der er be-
skæftiget med?“
„Min smukke Fætter!“ sagde Fleur de Lys i en
ærgerlig Tone — „jeg har allerede sagt Dem det tre
Gange: det forestiller Neptuns Grotte."
Det er klart, at Fleur de Lys tydeligere end Mo-
deren havde lagt Mærke til Kaptajnens Kulde og
adspredte Væsen.
Han følte, hvor nødvendigt det var at begynde en
Samtale.
„Og hvem skal have denne Neptuns Grotte?"
spurgte han.
„Abbediet Sankt Antoine des Champs!" svarede
Fleur de Lys uden at se op fra sit Arbejde.
Der var bestandig noget vredt i den Tone, hvori
Fleur de Lys sagde disse Par Ord.
Den unge Mand indsaa, at det var nødvendigt at
hviske hende noget i Øret, en Kompliment, en Dum-
hed, kort sagt et eller andet. Han bøjede sig derfor
ned til hende, men kunde i sin Befippelse ikke finde
paa at sige noget, der var ømmere eller fortroligere
end dette: „Hvorfor bærer Deres Moder altid en
Adrienne med Vaaben paa, ligesom vore Bedstemodre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
