Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog - II. Misundelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
r ^ Kc.
/ V
a.–^
fv
-v
;–.
’i
-
?
’■ :\
I ■
«
’
1 ,,
f;.:
I■
,;;
if;:-
j; v
;
X ’x
i ■
•
■
!.ffi:-
iK i
71
"
l
■|:
j: W
<
tø
r a
■
im i
[Ife®
i $4*
!
§
li!
I
I
I
.;fil
’“
li i
si iH
j*sil!
h 3
1
^
.
"! m
s m
I R
iii&t
Ét
[ii .•
.<
il ti«-
vl
li l i ^
mt i- p l i
I?S r ..,V - •
i;
ct.
t e
B
i&m
I«l p
. , R
iL
-
.i “• , I .., •;
.; l i i
158
at hun i det Øjeblik, da huri viste sig i Døren, syri-
tes at udbrede den Straaleglans, der var hende ejen-
dommelig. I dette dunkle Værelse var hun endnu
mere skøn og straalende end paa den offentlige Plads.
Det var som en Fakkel, man bringer fra den lyse
Dag ind i Mørket.
De adelige Frøkener blev aldeles blændede imod
deres Villie. Enhver af dem følte sig paa en vis Maa-
de saaret af hendes Skønhed. Derfor forandredes
ogsaa pludselig deres Slagplan, uden at de indbyrdes
traf den mindste Aftale derom.
Der var nu kommen En, som de alle maatte betragte
som deres Fjende; dette følte de alle, og de for-
enede sig derfor alle i denne Anledning.
Derfor var ogsaa den Modtagelse, der blev Tater-
pigen til Del, kold som Is.
De betragtede hende fra øverst til nederst, derpaa
saa’ de paa hverandre, og alt var dermed sagt. De
havde ypperlig forstaaet hverandre.
Imidlertid stod den unge Pige og ventede paa, at
man skulde tale til hende, og hun var saa forlegen,
at hun næppe vovede at slaa Øjnene op.
Kaptajnen var den første, der brød Tavsheden.
„Paa min Ære!“ sagde han i en lapset Tone, „en
fortryllende Skabning1 Hvad mener De herom, min
smukke Kusine?**
Denne Bemærkning, som en anden i det mindste
vilde have gjort sagte, var ikke af den Beskaffenhed,
at den kunde dæmpe den kvindelige Misundelse,
som Taterpigen havde vakt. Den gød kun Olie i
Ilden.
Fleur de Lys svarede Kaptajnen i en paataget
foragtelig Tone:
,Aat hun er ikke saa ilde!**
De andre hviskede sammen.
Endelig sagde Fru Aloise. der ikke var den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
