Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog - III. Man skal ikke betro en Ged sine Hemmeligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ældre har vistnok ikke opfisket dette Navn af Døbe-
fonten.“
Imidlertid havde Berangere, uden at man havde
lagt Mærke dertil, lokket Geden hen i en Krog af Væ-
relset ved Hjælp af noget Sukkerbrød.
De var straks bievne gode Venner. Det nysgerrige
Barn havde løst Skindpungen, der hang om Dyrets
Hals, og tømt Indholdet ud paa Gulvtæppet. Det var
et Alfabet, hvoraf hvert enkelt Bogstav særskilt var
malet paa et Stykke Træ. Næppe laa disse Styk-
ker paa Gulvet, førend Barnet med Forundring
saa’, at Geden med sin Fod sagte trak det ene
Bogstav frem efter det andet og lagde dem i en
særegen Orden.
Efter nogle Minutters Forløb udgjorde dette et
Navn, som Geden syntes at være vant til at sætte sam-
men, saa megen Færdighed viste den derved.
Berangere raabte pludselig, idet hun slog Hænderne
sammen af Forundring:
„Kusine Fleur de Lys! Se dog, hvad Geden har
gjort!“
Fleur de Lys løb til og — skælvede.
Bogstaverne paa Gulvet dannede Ordet:
FØBUS.
„Og det har Geden skrevet?“ spurgte Fleur de Lys
med sitrende Stemme.
„Ja, Kusine!“ svarede Barnet.
Der var ingen Grund til at tvivle om Sandheden
heraf; Barnet kunde nemlig ikke skrive.
„Det er Hemmeligheden!“ tænkte Fleur de Lys.
Imidlertid var de alle løbne til ved Barnets Skrig,
baade Moderen, de unge Piger, Esmeralda og Kap-
tajnen.
Taterpigen saa den Dumhed, som hendes Ged havde
begaaet. Hun blev først rød, siden bleg, og begyndte
at skælve som en Forbryderske for Kaptajnen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
