- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
204

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog - V. Spøgelset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Idet han gik ind i Gaden Saint André-des-Arcs,
mærkede han, at der var nogen, der fulgte efter ham.
Han saa, idet han af en Hændelse vendte sig om, en
Slags Skygge, der krøb langs hen ad Muren bag ved
ham. Han blev staaende, Skyggen blev staaende, han
begyndte igen at gaa, Skyggen begyndte ogsaa at gaa.
Dette gjorde ham en Smule urolig.
„Ah! bah!“ sagde han imidlertid ved sig selv,
„jeg har jo ikke en Skilling!“
Foran Skolen Autum gjorde han Holdt. Det var
i denne Skole, han selv havde gaaet. Han blev staa-
ende foran Kardinal Pierre Bertrands Statue. Gaden
var nu aldeles øde, og da han stod stille, saa han, at
Skyggen nærmede sig ham med langsomme Skridt, ja
endog saa langsomt at han havde Tid til at bemærke,
at Skyggen havde baade Kappe og Hat.
Da den var kommen tæt hen til ham, blev den
staaende lige saa ubevægelig som Kardinal Bertrands
Statue. Imidlertid fæstede den paa Føbus to Øjne, der
var fulde af det skinnende Lysskær, der om Natten ud-
strømmer fra en Kats Øjne.
Der fortaltes netop den Tid adskillige Historier
om et Spøgelse, der om Natten vankede om paa Paris’s
Gader, og han, Kaptajnen, kunde nu ikke andet end
tænke paa disse Historier. Han blev derfor i nogle
Øjeblikke staaende ganske forvirret og nrød omsider
Tavsheden, idet han tvang sig til at le.
„Min Herre!“ sagde han, „dersom De er en Tyv,
som jeg haaber, maa jeg lade Dem vide, at jeg er
en Søn af en ødelagt Familie. Træd hellere ind her
ved Siden af. Der findes en Splint af det hellige Kors
gemt i en Sølvdaase.“
Skyggens Haand kom frem under Kappen og greb
saa fast i Kaptajnens Arm, som om det havde været
en Ørneklo. Paa samme Tid talte Skyggen.
„Kaptajn Føbus de Chateaupers!“ sagde den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free