- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
222

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog - IV. Rigsdaleren forvandlet til et vissent Blad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

være en fornem Herre, steg ned med mig igen og
gik ud. Kort efter kom kan tilbage med en dejlig
ung Pige, en Dukke, der vilde have glimret som en
Sol, hvis hendes Haar havde været sat op. Hun
havde en Gedebuk med sig, en stor Gedebuk, sort,
hvid, jeg ved ikke selv, hvordan den saa ud. Det
gav mig noget at tænke paa. Pigen, hun vedkom
ikke mig, men Bukken! Jeg kan ikke lide det Slags
Dyr. De har Skæg og Horn. Det ligner Mændene
altfor meget, og desuden lugter det af Heksedan-
sen. Imidlertid sagde jeg ikke et Ord, Jeg havde
jo Rigsdaleren. Det var rigtigt, ikke sandt, Hr. Dom-
mer?
Jeg lod Pigen og Kaptajnen gaa ovenpaa og
lod dem være alene, det vil sige med Bukken. Jeg
gik ned igen og gav mig atter til at spinde. Jeg maa
nemlig gøre opmærksom paa, at mit Hus baade
har en første Sal og en Stueetage. Det vender med
Bagsiden ud til Floden ligesom de andre Huse
paa Broen, og to Vinduer, et i Stueetagen og et
paa første Sal, vender ligeledes begge ud til Floden.
Jeg var, som sagt, atter i Færd med at spinde. Jeg
ved ikke hvorfor, men jeg sad og tænkte paa det
Spøgelse, som Bukken havde sat mig i Hovedet, og
desuden var den unge Pige pyntet paa en saa for-
underlig Maade. Pludselig hører jeg et Skrig oven-
paa; Vinduet klirrer og bliver lukket op. Jeg iler
hen til mit Vindu, der er lige nedenunder, og jeg
ser en sort Klump falde ned i Vandet fra Vinduet
ovenover. Det var et Spøgelse, klædt som en Præst.
Det var Maaneskin, saa jeg tydelig kunde se, hvor-
ledes han svømmede over Floden. Nu kaldte jeg
skælvende paa Patrouillen. Disse Herrer traadte ind,
og i samme Øjeblik gav de sig til at prygle løs paa
mig, fordi de var i godt Lune og ikke vidste, hvad
der var paa Færde. Jeg fik endelig Lov til at for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free