- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
246

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Bog - III. Den Sorte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Helvede, og at Du kom for at fordærve mig. Jeg
troede det.“
Her saa Præsten den Fangne stift ind i Øjnene og
tilføjede derpaa i en kold Tone:
„Jeg tror for Resten endnu. — Imidlertid virkede
Trolddommen lidt efter lidt. Din Dans hvirvlede i
min Hjerne: Alt, hvad der burde have vaaget i min
Sjæl, indslumrede, og med en Følelse lig deres, der
dør i Sneen, fandt jeg Behag i denne Søvn. Pludse-
lig begyndte Du at synge. Hvad skulde jeg gøre, jeg
Elendige? Din Sang var endnu mere henrivende
end din Dans. Jeg vilde flygte bort. Det var mig
umuligt. Jeg var naglet fast, jeg var ligefrem rod-
fæstet til Jorden. Det forekom mig, at Marmorgul-
vet var steget mig helt op til Knæerne. Jeg maatte
holde ud til Enden, Mine Fødder var som Is, mit
Hoved brændte.
Endelig — Du havde maaske Medlidenhed med
mig — endelig holdt Du op med at danse. Du for-
svandt. Skæret af det blændende Syn. Efterklan-
gen af den fortryllende Sang hendøde lidt efter lidt
i mine Øjne og Ører. Da sank jeg tilbage i Vindues-
fordybningen mere svag og følesløs end en Billed-
støtte. Først Aftenklokken vækkede mig. Jeg stod
op, jeg styrtede ud af min Celle. Men ak! Der var
noget inden i mig, der var faldet, og som ikke kunde
rejses op igen, noget, der havde overrumplet mig,
og som jeg ikke kunde undfly.
Han gjorde igen en Pavse og begyndte derpaa
atter:
„Ja, fra den Dag af var der et Menneske inden
i mig, som jeg ikke kendte. Jeg prøvede alle Mid-
ler derimod: Klostret, Altret, Arbejde, Bøger! For-
gæves! Det var altsammen til ingen Nytte. O, hvor
Videnskaberne genlyder hult, naar man med For-
tvivlelse i Hjertet og fuld af Lidenskaber støder Ho-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free