Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Bog - III. Den Sorte - IV. Moderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Død!“ sagde hun kold og ubevægelig, „hvorfor
taler De da til mig om at leve?“
Han hørte det ikke. „O, ja vist!“ sagde han ved
sig selv, „han er vistnok død. Klingen trængte dybt
nok ind. Jeg tror, at jeg traf Hjertet med Spidsen
af Dolken. O, mit eget Liv beroede derpaa.“
Den unge Pige styrtede sig som en rasende Ti-
gerinde over ham og kastede ham med en overna-
turlig Styrke tilbage paa Trappetrinene.
„Bort, Uhyre! Bort, Morder!“ raabte hun. „Lad
mig dø. Vort Blod komme over dit Hoved! Jeg
tilhøre Dig, Præst! Aldrig! Aldrig! Intet skal for-
ene os, ikke en Gang Helvede! Bort! Forbandede,
bort!“
Præsten var snublet paa Trappen. Han viklede
tavs sine Fødder ud af Folderne paa sin Kjole, tog
Lygten og steg langsomt op ad Trinene, som førte
til Lemmen, aabnede den og forsvandt.
Pludselig saa den unge Pige atter hans Hoved
komme til Syne. Hans Ansigt havde et rædsomt Ud-
tryk, og han brølede til hende med en paa en Gang
rasende og fortvivlet Rallen: „Jeg siger Dig, at han
er død."
Hun styrtede bevidstløs til Jorden, og man hørte
nu ingen anden Lyd i Fangehullet end den stadige
Piasken af den neddryppende Vanddraabe, som bragte
Sumpen til at skælve i Mørket.
FJERDE KAPITEL.
Moderen.
Jeg tror ikke, at der er noget mere smilende i
Verden end de Tanker, der opstaar hos en Moder
ved Synet af sit Barns lille Sko; især, naar det er
en Sko, der minder om en eller anden festlig Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
