- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
255

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Bog - IV. Moderen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mig hende tilbage igen! I samfulde femten Aar
har jeg knælet, saa at mine Knæ er bievne blodige,
og jeg har gjort det for at behage Dig. Herre! er
det da ikke nok? Giv mig hende tilbage blot en Dag,
en Time, et Minut! Kun et eneste Minut! og ned-
styrt mig saa kun bagefter til Helvede for evig.
O, vidste jeg blot, hvorledes jeg skulde faa fat paa
en Flig af din Kjortel! Jeg skulde klamre mig fast
derved og bede og bønfalde Dig saa længe, indtil
Du gav mig min Datter tilbage. Se hendes smukke
lille Sko! Kan den ikke røre Dig, Herre! Kan Du
virkelig være saa grusom at fordømme en stakkels
Moder til i femten Aar at lide en saadan grusom
Straf? O, jeg skal vride mig paa Jorden og søn-
derbryde Stenen med min Pande; jeg skal overgive
Dig til Fordømmelsen og forbande Dig, Herre, hvis
Du beholder mit Barn! O, at jeg blot en eneste
Gang maatte trække denne Sko paa hendes lille Ro-
senfod og saa døl Gode Gud! Hvilken velsignet
Dag det vilde være. Ak! Femten Aar! Saa er hun
nu allerede stor! Ulykkelige Barn! Saa skal jeg
da aldrig se Dig mere! Ikke en Gang i Himlen!
Thi der kommer jeg jo ikke. Hvilken Kval! Jeg har
kun hendes Sko, og det er det Hele!“
Den Ulykkelige kastede sig over Skoen, hendes
Trøst og Fortvivlelse i saa mange Aar, og hendes
Hjerte fik ligesom den første Dag Luft gennem en
voldsom Hulken.
I dette Øjeblik hørtes muntre og glade Barnestem-
mer udenfor Cellen.
Hver Gang den ulykkelige Moder hørte eller saa
Børn, flygtede hun hen i den mørkeste Krog af sin
Celle, og man kunde næsten sige, at hun forsøgte at
bore sit Hoved ind i Stenene for ikke at høre Bør-
nestemmeme. Denne Gang derimod vendte hun sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free