Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Bog - IV. Moderen - V. Tre forskelligt dannede Menneskehjerter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Min Søster!“ sagde han, „saa hader I altsaa Zi-
gøjnerinderne i en ganske overordentlig høj Grad?“
„Om jeg hader -Dem?“ raabte Eneboersken vildt,
„de Troldkvinder, de Barnetyve! De har fortæret min
lille Datter, mit eneste Barn. Jeg har nu intet Hjerte
mere. De har fortæret det."
Hun rasede. Munken betragtede hende rolig.
„Der er især En, som jeg afskyer og hader," ved-
blev hun, „en ung en, ligesaa gammel, som min
Datter vilde have været, hvis hun ikke var bleven
fortæret af den andens Moder. Hver Gang denne
Øgleunge danser derhenne, bringer hun mit Blod i
Kog.“
„Nuvel, min Søster! saa glæd Eder!“ svarede
Ærkedegnen iskold som et Gravmonument, „det er
netop hende, som skal lide Døden i Dag.**
Han lod sit Hoved synke ned paa Bogen og gik
langsomt bort.
Eneboersken slog Hænderne sammen af Glæde.
„Jeg har spaaet hende, at hun vilde ’ende der-
oppe," skreg hun. „Tak, Præst."
Hun gav sig nu til at gaa med lange Skridt frem
og tilbage indenfor Stængerne af sit Indelukke, fraa-
dende, skummende, med lynende Øjne, stødende sin
Skulder imod Muren og med et hungrigt Udseende lig
en Løvinde, der længe har været sulten, og som nu
føler den Time nærme sig, da den skal fodres.
FEMTE KAPITEL.
Tre forskelligt dannede Menneskehjerter.
Føbus var imidlertid ikke død. Mennesker af
det Slags er sejglivede, og Ukrudt forgaar ikke saa
let. Da Mester Filip Lheulier, Kongens overordent-
Victor Hugo: Notre Dame Kirken. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
