Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Bog - VI. Den Domfældte - VII. Frelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Føbus!“ raabte hun fortvivlet, „tror Du det?“
En frygtelig Tanke opstod hos hende. Hun er-
indrede nu, at hun var bleven dømt for et Mord be-
gaaet paa Føbus de Chateaupers.
Hun havde udholdt alt indtil nu; men dette sidste
Stød var for haardt. Hun styrtede bevidstløs om paa
Stenbroen.
„Afsted!“ raabte Charmolue. „Bær hende hen til
Karren, at vi kan faa en Ende paa det.“
SYVENDE KAPITEL.
Frelsen.
Ingen havde endnu lagt Mærke til, at der i Gal-
leriet der, hvor Kongernes Buster stod udhuggede
umiddelbart ovenover Portalens Hvælving, sad en
forunderlig Tilskuer, der hidtil havde betragtet alt
med en saadan Følesløshed, med en saa fremrakt
Hals og et saa fordrejet Ansigt, at man gerne havde
kunnet tage ham for et af de Stenuhyrer, der stod
paa Domkirken, og gennem hvis Struber Regnvandet
nu allerede havde skylist ned i seks Aarhundreder.
Denne Tilskuer havde lagt meget nøje Mærke til alt,
hvad der siden Middag var foregaaet udenfor Notre
Dame Kirkens Portal, og straks i Begyndelsen havde
han, uden at nogen var bleven det va’r, ved en af
Galleriets Støtter fastgjort et tykt med Knuder for-
synet Tov, hvis ene Ende slæbte nede paa Sten-
broen. Da dette var gjort, havde han givet sig til
rolig at betragte, hvad der foregik; men pludselig, da
Bøddelknægten lavede sig til at udføre Charmolues
flegmatiske Befaling, sprang han op paa Balustraden
af Galleriet, greb Tovet med Hænder, Tænder og Ben,
lod sig glide ned saa hurtigt, som en Regndraabe rul-
ler ned ad en Vinduesrude, fo’r hen imod de to Bød-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
