- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
287

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Bog - I. Feberfantasier - II. Fristedet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den, og medens han steg ned, hørte han tydelig en
Røst lyde i sit Øre, der leende gentog disse Ord:
„En Aand gik frem for mit Ansigt, og jeg hørte
en sagte Pusten, og Haarene paa mit Hovede rejste
sig som Børster."
ANDET KAPITEL.
Fristedet.
Enhver By havde i Middelalderen sine Fristeder,
og det samme var ogsaa Tilfældet i Frankrig indtil
Ludvig den Tolvtes Tid. Disse Asyler midt i Straffe-
lovenes og de barbariske Domstoles Syndflod var en
Slags Øer, der hævede sig op over den menneskelige
Retfærdigheds Flade, og enhver Forbryder, der naa-
ede dem, var frelst. Der var en stor Mængde Fri-
steder, thi Kongernes Slotte, Prinsernes Hoteller og
først og fornemmelig Kirkerne havde Fristeder.
Naar Forbryderen en Gang havde sat sin Fod
paa Fristedets Tærskel, var hans Person hellig og
ukrænkelig. Han maatte imidlertid vel vogte sig for
at forlade Fristedet. Et Skridt udenfor Helligdom-
men, og han var fortabt. Skafottet, Stejlen og Galgen
holdt aarvaagen Vagt omkring Fristedet og snappede
straks deres Bytte ligesom Hajerne, der svømmer
omkring Skibene. Man har set Forbrydere ældes i
et Kloster, paa et Paladses Trapper, i et Abbedi eller
en Kirkes Forgaard, og saaledes blev Fristedet i
Grunden selv til et Fængsel.
Undertiden hændte det jo rigtignok, at en høj-
tidelig Parlamentsbefaling krænkede Fristedets Hel-
lighed og overleverede Forbryderen i Bødlens Haand,
men det skete yderst sjældent og ansaas for noget
ganske overordentligt. Ja, der herskede en saadan Ær-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free