- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
292

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Bog - III. Ogsaa døv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Medens hun endnu laa med lukkede Øjne, hørte
hun en grov Stemme i en meget venlig Tone sige:
„Vær ikke bange! Jeg er Eders Ven. Jeg kom
blot for at se Eder sove. Det kan dog ikke skade
Eder, at jeg kommer for at se Eder sove, ikke sandt?
Kan det ikke være Eder ligegyldigt, at jeg er der,
naar I har Øjnene lukkede? Men nu skal jeg gaa.
Nej, det behøves ikke; jeg har sat mig ned bag Muren.
I kan trygt aabne Øjnene.“
Hvad der endnu lød langt mere klagende end
selve Ordene, var deri Tone, hvori de blev udtalte.
Det rørte Taterpigens Hjerte, og hun slog Øjnene
op. Hun traadte hen til Lugen og saa den stakkels
Pukkelryggede sidde sørgmodig og forknyt i en Krog.
Hun gjorde derfor et Forsøg paa at overvinde den
Modbydelighed, som han opvakte hos hende. „Kom,*4
sagde hun i en blid Tone til ham. Kvasimodo tro-
ede imidlertid efter Bevægelsen af hendes Læber at
dømme, at hun jog ham bort. Han rejste sig der-
for op og hinkede langsomt af Sted med bøjet Hoved
uden en Gang at turde hæve sit fortvivlede Blik op
til den unge Pige.
„Kom dog!“ raabte hun; men han vedblev at
bortfjerne sig. Nu ilede hun ud af Cellen, løb hen til
ham og greb ham i Armen.
Da Kvasimodo følte sig berørt af hende, sitrede
han paa alle Lemmer. Han saa’ op med et bønligt
Blik, og da hun trak ham nærmere til sig, straalede
hans Ansigt af Glæde og Ømhed. Hun vilde føre
ham ind i sin Celle, men han vilde ikke gaa længere
end til Dørtærskelen.
„Nej, nej!“ sagde han. „Natuglen gaar ikke ind i
Lærkens Rede."
Hun satte sig paa sit simple Leje med den soven-
de Ged ved sine Fødder. Begge sad nogle Øjeblikke
ubevægelige og betragtede hinanden; han paa megen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free