- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
295

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Bog - IV. Sandsten og Krystal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde plaget hende, lidt efter lidt svinde. Alle de
afskyelige Skikkelser, Pierre Torterne, Jakob Char-
molue, ja selv Munken, udslettedes af hendes Erin-
dring.
„Og, hvad der var det væsentligste, Føbus le-
vede. Hun var vis derpaa; hun havde jo selv set
ham. Føbus’s Liv var alt for hende. Efter den
Række af frygtelige Rystelser, der havde omstyr-
tet og forvirret alle hendes Tanker og Forestillin-
ger, blev kun en eneste Følelse uforandret tilbage
— hendes Kærlighed til Kaptajnen. Det kommer af,
at Kærligheden er ligesom et Træ; den skyder
frem af sig selv, slaar sine Rødder gennem hele
vort Væsen og vedbliver ofte at grønnes paa et søn-
derknust Hjertes Ruiner.
Kunde hun blot faa Føbus at se et eneste Øjeblik,
et Minut, skulde et Ord, et Blik være nok til at rive
ham ud af Vildfarelsen og føre ham tilbage til hende.
Derom nærede hun ikke den ringeste Tvivl. Hun
rettede ogsaa Tanken paa mange besynderlige Ting,
paa Føbus’s tilfældige Tilstedeværelse paa den Dag,
da hun gjorde Bod, og paa den unge Pige, der var
med ham. Det var uden Tvivl hans Søster, tænkte
hun. Det var ganske vist en urimelig Forklaring,
men hun var dog tilfreds dermed, da det var hende
aldeles nødvendigt at tro, at Føbus bestandig elskede
hende og kun hende. Havde han ikke tilsvoret hende
det? Hvad mere behøvedes der til at berolige den
uskyldige, lettroende Pige? Og var desuden i denne
Sag ikke Skinnet i langt højere Grad imod hende
end imod ham. Hun ventede altsaa og satte al sin
Lid til Haabet.
Hver Gang Solen stod op, fandt den hende nu
mere rolig, mere let om Hjertet og mindre bleg.
Efterhaanden som hendes indvortes Saar lægedes,
fremblomstrede ogsaa atter Skønheden paa hendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free