Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Bog - IV. Sandsten og Krystal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ansigt. Hendes fordums Karakter vendte tilbage, ja
endog noget af hendes tidligere Munterhed; hendes
smukke Smil, Kærligheden til sin Ged, Lysten til
at synge og endelig hendes Undseelse.
Hun klædte sig hver Morgen paa i en Krog af
sin Celle af Frygt for, at nogen af Beboerne af Nabo-
lofterne skulde se hende gennem Vinduet.
Naar hun havde nogen Tid tilovers fra at tænke
paa Føbus, tænkte hun ogsaa undertiden paa Kvasi-
modo. Det var det eneste Baand, den eneste For-
bindelse, hun havde tilbage med Menneskene*, med de
Levende.
, Den Ulykkelige! Hun var endnu mere udelukket
fra Verden end Kvasimodo. Hun indsaa ikke til-
strækkelig, hvilken sjelden Ven Skæbnen havde skæn-
ket hende. Ofte bebrejdede hun sig rigtignok, at
hendes Taknemlighed imod ham ikke kunde bringe
hende til at lukke Øjnene i; men hun kunde paa in-
gen Maade vænne sig til den stakkels Klokker. Han
var altfor hæslig.
Hun havde ladet Piben, som han gav hende,
ligge paa Gulvet, men det afholdt ikke Kvasimodo
fra af og til at besøge hende.
En Gang kom han pludselig til, medens hun var
i Færd med at kærtegne Dsiali. Han blev i nogle
Øjeblikke staaende fordybet i Tanker foran den yn-
dige Gruppe, som Geden og Taterpigen dannede,
men derpaa rystede han sørgmodig paa sit tunge og
vanskabte Hoved.
„Det er min Ulykke," sagde han, „at jeg trods
alt endnu altfor meget ligner et Menneske. . Jeg
vilde ønske, at jeg ganske var et Dyr ligesom Ge-
den der.“
Hun kastede et forundret Blik paa ham.
Han svarede paa dette Blik:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
