- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
298

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Bog - IV. Sandsten og Krystal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tilraab var et ungt Menneske, en Kaptajn og stolt
Kavaler, der, ifort en pragtfuld Uniform, red over
Pladsen og hilste en smuk Dame, som smilende stod
paa en Balkon. Forøvrigt kunde Officeren ikke høre
den Ulykkelige, der kaldte paa ham. Han var altfor
langt borte.
Men den stakkels Døve hørte det godt. Et dybt
Suk hævede hans Bryst. Han vendte sig om, hans
Hjerte svulmede af alle de Taarer, som han sank.
Han greb krampagtig med begge Hænder i Hovedet,
og da han tog dem bort igen, havde han en Tot røde
Haar i hver. Taterpigen lagde ikke i ringeste Grad
Mærke til ham, men han mumlede ved sig selv, idet
han rasende skar Tænder:
„Fordømt! Saaledes skal man altsaa være! Man
behøver blot at være smuk udvendig.**
Imidlertid var hun bleven liggende paa Knæ og
raabte i voldsom Sindsbevægelse:
„Ha! han stiger af Hesten! Han vil gaa ind i det
Hus! Føbus! Han hører mig ikke! Føbus! Hvor det
Fruentimmer er ondskabsfuld! at tale til ham paa
samme Tid, som jeg! Føbus! Føbus!“
Den Døve saa paa hende. Han forstod hendes Ge-
bærder. Den stakkels Klokkers Øje fyldtes med Taa-
rer, men ikke en eneste randt ned ad hans Kinder.
Pludselig trak han hende sagte i Ærmet, og hun
vendte sig om. Med en paatagen rolig Mine sagde
han: „Ønsker I, at jeg skal gaa ned og hente ham?**
Hun udstødte et Glædesskrig: „O, ja! gaa, gaa!
løb! hurtig! Kaptajnen! Kaptajnen der! Bring ham til
mig, og jeg skal elske Dig!“
Hun omfavnede hans Knæ, men han rystede be-
drøvet paa Hovedet. Derpaa vendte han Ansigtet bort
og ilede med stærke Skridt ned ad Trappen, næsten
kvalt af Hulken.
Da han kom ned paa Pladsen, saa han ingen uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free