- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
304

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Bog - IV. Sandsten og Krystal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fra den Dag saa Taterpigen ham ikke mere. Han
kom ikke til hendes Celle. I det Højeste saa hun kun
undertiden Klokkerens sørgmodige Blik stirre ned paa
sig fra en af de højeste Taarntinder, men saasnart
han mærkede, at hun saa ham, var han forsvunden.
Vi maa indrømme, at hun just ikke var meget
bedrøvet over denne den stakkels Pukkelryggedes fri-
villige Udebliven. I Grunden takkede hun ham derfor.
Hun saa ham ikke mere, men hun følte en god
Aands Nærhed. Hendes Fornødenheder blev hende
bragte af en usynlig Aand, medens hun sov; saaledes
fandt hun bl. A. en Morgen et Fuglebur hængende ved
sit Vindue. Ovenover hendes Celle var der en Statue,
der indjog hende Skræk. Hun havde omtalt det flere
Gange i Kvasimodos Nærværelse. En Morgen — thi
alle disse Ting skete om Natten — saa hun den ikke
mere. Den var sønderslaaet.
Den, der var klatret op til denne Statue, havde
sat sit Liv i Fare. Undertiden hørte hun orn Aftenen
en Stemme synge en sørgelig og barok Sang, ligesom
for at dysse hende i Søvn. Det var Vers uden Rim,
som man kan vente sig af en Døv.
Da hun vaagnede en Morgen, saa hun i sit Vindue
to Vaser fyldte med Blomster. Den ene var af det
skønneste og klareste Krystal, men sprukken; han
havde ladet Vandet løbe ud, og Blomsterne var vis-
nede. Den anden var af grov, almindelig Sandsten,
men fuld af Vand, og Blomsterne, den indeholdt,
havde beholdt deres friske, livlige Farver. Jeg ved
ikke, om det skete med Forsæt, men Esmeralda tog
den visne Buket og bar den hele Dagen paa sit Bryst.
Den Dag hørte hun ikke Stemmen i Taarnet synge.
Hun brød sig ikke stort derom. Hun tilbragte Ti-
den med at kærtegne Dsiali, at holde Øje med Porten
paa Hotel Gondelaurier, at tale ganske sagte med Fø-
bus og at smuldre sit Brød ud til Svalerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free