Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Bog - IV. Sandsten og Krystal - V. Nøglen til den røde Port
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun hverken saa eller hørte Kvasimodo mere.
Den stakkels Klokker syntes at være forsvunden fra
Kirken. Imidlertid hørte hun en Nat, da hun ikke
kunde sove, men laa og tænkte paa sin smukke Kap-
tajn, noget sukke i Nærheden af Cellen. Forfærdet
sprang hun op og saa i Maaneskinnet en uformelig
Masse ligge tvers for hendes Dør. Det var Kvasimodo,
der laa og sov paa Dørtærskelen.
FEMTE KAPITEL.
Nøglen til den røde Port.
Imidlertid havde Rygtet fortalt Ærkedegnen den
vidunderlige Maade, hvorpaa Taterpigen var bleven
frelst.
Da han fik det at høre, vidste han ikke, hvad han
skulde sige dertil. Han havde gjort sig fortrolig med
Tanken om Esmeraldas Død. Saaledes var han rolig;
han havde nu tømt Smertens bitreste Kalk lige til den
sidste Draabe.
Det menneskelige Hjerte — Claude Frollo havde
tænkt meget over disse Materier — kan ikkun rumme
en vis Grad af Fortvivlelse. Naar Svampen er ganske
gennemtruklcen af Vand, saa kan gerne hele Verdens-
havet skylle hen over den, uden at der trænger en
eneste Draaabe mere ind.
Ved Esmeraldas Død var Svampen fuldkommen
gennemvædet, og alt var tabt for Ærkedegnen i denne
Verden.
Men at vide hende i Live og Føbus ligeledes, det
var nok til paany at pines af de frygteligste Kvaler.
Det kunde han ikke udholde. Da han fik denne Ny-
hed at høre, indelukkede han sig i sin Celle i Klostret
og bivaanede hverken Kapitlet, Forsamlingen eller
Victor Hugo: Notre Dame Kirken. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
