- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
306

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Bog - V. Nøglen til den røde Port

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306
ar
Gudstjenesten. Han aflukkede sin Dør for alle, selv
for Biskoppen, og saaledes tilbragte han flere Uger.
Man troede, at han var syg, og det var han virkelig
ogsaa.
Hvad foretog han sig da i dette frivillige Fangen-
skab. Med hvilke Tanker og Forestillinger beskæf-
tigede den Ulykkelige sig? Kæmpede han den sidste
Kamp med sin frygtelige Lidenskab eller udrugede
han en ny Plan til at styrte hende i Døden og sig
selv i Fordærvelse?
Johan, hans elskede Broder, hans fordærvede Barn,
kom en Gang til hans Dør, bankede paa, bandede,
bad og nævnte sit Navn i det mindste ti Gange; —
men forgæves, Claude lukkede ikke op.
Han tilbragte hele Dagen med uophørlig at stirre
ud gennem Vinduet i sin Celle. Derfra kunde han
se Esmeraldas lille Kammer. Han saa ofte hende selv
med Geden og undertiden med Kvasimodo. Han lagde
Mærke til den afskyelige Døves Omhu for hende, til
hans Lydighed og Ærbødighed imod Taterpigen. Han
erindrede sig, — thi han havde en god Hukommelse,
og en saadan er de Skinsyges Marterredskab, — han
erindrede sig Klokkerens besynderlige Stirren paa
Danserinden en vis Aften. Han spurgte sig selv, hvad
Bevæggrund Kvasimodo kunde have haft til at frelse
hende, og han var Vidne til tusinde smaa Scener mel-
lem Taterpigen og den Døve, hvis Gebærder, set i
Afstand og fortolkede af hans egen Lidenskab forekom
ham meget ømme. Han følte dunkelt en Skygge
vaagne i sit Indre, som han aldrig havde anet, en
Skinsyge, der bragte ham til at rødme af Skamfuld-
hed og Harme.
Det fik endda gaa med Kaptajnen, men denne! —
Den Tanke bragte hans Indre i den frygteligste
Forvirring.
Hans Nætter var skrækkelige. Fra det Øjeblik,
■<;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free