Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Bog - I. Frelseren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELLEVTE BOG
FØRSTE KAPITEL.
Frelseren.
Denne Nat var Esmeralda indslumret i sin Celle,
opfyldt af Forhaabninger og glade Drømme, og Er-
indringen af det’ forbigangne var ganske udslettet af
hendes Sjæl. Hun havde sovet nogen Tid og som sæd-
vanlig drømt om Føbus, da det paa en Gang forekom
hende, at hun hørte en Støj i Nærheden af sig.
Hendes Slummer var let og urolig, en sand Fugle-
søvn, og den ringeste Larm kunde vække hende.
Hun slog derfor Øjnene op; Natten var meget mørk,
men ikke desto mindre opdagede hun, at et Ansigt
stirrede paa hende igennem det lille Vindue; en
Lampes Skin oplyste svagt Cellen.
I samme Øjeblik, Skikkelsen mærkede, at Esme-
ralda havde set den, pustede den Lampen ud, men
den unge Pige havde haft Tid til at genkende den.
Hendes Øjne lukkedes af Rædsel.
„O, Gud!“ udbrød hun med kvalt Røst, — „Mun-
ken!"
Al hendes foregaaende Ulykke vendte tilbage med
en Lynstraales Hurtighed. Hun sank afmægtig til-
bage paa Lejet.
Et Øjeblik efter følte hun et menneskeligt Legeme
ved Siden af sig, der bragte hende saaledes til at
gyse, at hun rejste sig lysvaagen og rasende over
Ende.
Munken havde lagt sig ved Siden af hende og
omslyngede hende med sine Arme.
Hun vilde skrige om Hjælp, men kunde ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
