Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Bog - II. Et herligt Forslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Der gives sande Djævle i denne Verden!" svarede
Ærkedegnen.
„Det er nederdrægtigt handlet!" bemærkede Grin-
goire.
Ærkedegnen vedblev efter et Øjebliks Tavshed:
„Hun har altsaa frelst Eders Liv?"
„Ja! Hos mine gode Venner, Landstrygerne. Jeg
var paa et hængende Haar nær bleven klynget op,
og det vilde dog have gjort Dem ondt den Dag i
Dag."
„Vil I intet gøre for hende?"
„Intet hellere, Eders Højærværdighed! Men, hvis
jeg nu gaar hen og skaffer mig selv en slem Sag paa
Halsen?"
„Hvad siger det?"
„Hvad det siger? I er sandelig god, Herre! Jeg
har begyndt paa to store Værker."
Præsten slog sig for Panden, og til Trods for al
den Rolighed, han gav sig Mine af at være i Besid-
delse af, tilkendegav dog Tid efter anden en voldsom
Bevægelse hans indvortes Oprør.
„Hvorledes er det muligt at frelse hende?" ud-
brød han.
Gringoire sagde til ham: „Jeg vil svare Eder,
Herre: „Il padelt", ’hvilket paa Tyrkisk betyder: Gud
er vort Haab."
„Hvorledes frelse hende?" gentog Claude i dybe
Tanker.
Nu slog Gringoire sig for Panden.
„Hør mig, Herre! Jeg er et opfindsomt Hoved og
skal nok hitte paa Raad. Hvad, om man udbad sig
denne Naade af Kongen?"
„Af Ludvig den Ellevte! En Naade!" raabte
Ærkedegnen.
„Hvorfor ikke?"
„Tag hellere en Knokkel fra Tiggeren!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
